Kontaktformular til turudvalget:

 

Planlagte ture i 2018 for klubbens medlemmer

KRISTIHIMMELFARTSFERIEN DEN 10-12. MAJ
GUDENÅ-SYSTEMET FRA SKANDERBORG TIL RANDERS

For havkajak på øvet niveau.
Fra Skanderborg kl. 8, over Mossø, Ry, Silkeborg og til Randers Regnskov, hvor du selv har det hele med til overnatning i din kajak. Vi overnatter på fri camping og på campingplads. Der er mulighed for proviantering under vejs. 
Hjemtransport af kajakker fra Randers på trailer kan arrangeres. Vi ror i afslappet tempo, og vi har hele dagen til at ro i. Turen er 100 km. lang, men der er mulighed for at deltage i dele af strækningen. Hør mere ved kontakt til Tommy. Turprogram og pakkeliste tilsendes ved tilmelding.

Tilmelding: 6. maj
Kontakt: Tommy Thomsen på 30 23 50 89


FREDAG DEN 1. – SØNDAG DEN 3. JUNI.
Havkajakfestival i Gjøl

Turen arrangeres af DGI. Se program og tilmeld dig på DGIs hjemmeside.

FREDAG DEN 1. – SØNDAG DEN 3. JUNI.

Morsø ekspedition 2018 foto.JPG

Kajakekspedition rundt om Mors

For havkajak på øvet niveau.
Dette er en ekspeditionstur. Dvs at alt bagage og proviant, skal medbringes af roeren selv i kajakken.
Dagsetaperne er mellem 30 og 35 km.
Start / Slut: Nykøbing Mors Ro og Kajakklub. Langelinie 25, 7900 Nykøbing Mors. N 56 47.700 E 8 52.746
Overnatning på stranden. N 56 56.288 E 8 50.418
Overnatning Neessund. N 56 44.243 E 8 30.300
Enhver sørger for egen sikkerhed og forplejning.

Tilmelding: Senest tirsdag den 6. juni. Kontaktperson: Jan Højris Lavrsen mobil: 26819427

FREDAG DEN 8. - SØNDAG 10. JUNI
HADERSLEV FJORD OG DAM              

NB: Turen aflyst, vil blive forsøgt gennemført en anden gang.

For både tur- og havkajak.
Som noget nyt skal vi i år en lille tur til Haderslev fjord, der er relativt lang og ikke så bred. Der er både fjorden og dammen med forskellige muligheder for overnatning – i telt eller shelter. Turen bliver for både tur- og havkajak, men man bør være rimeligt sikker i turkajakken og vælge en ok stabil båd. På planlægningsmødet aftaler vi nærmere. Tæt ved fjorden ligger Starup kirke som er ganske spændende at kigge nærmere på. Haderslev by og dam har jo sine historier, som også kan være interessante.

Tilmelding: Senest søndag den 3. juni
Kontakt: Erik Overbeck eller Tommy Thomsen

LØRDAG DEN 16. JUNI

Begyndertur.JPG

BEGYNDERTUR FRA RY TIL KLOSTERMØLLE OG RETUR

Både for tur- og havkajak og særligt velegnet for nye roere.
Vi pakker trailer med både fredag aften den 15. kl. 18.
Lørdag morgen køres trailer og både til Ry. Vi mødes i Ry roklub kl. 9.30. Man kan evt. tage toget fra Silkeborg kl. 9.04 og gå ned til klubben.

Herfra ror vi til Klostermølle, som ligger i den vestligste ende af Mossø. Vi kan efter behov gøre et holdt ved Emborg under vejs. Ved Klostermølle er der en god lang frokostpause, og for de der har lyst en gåtur til udsigtpunktet Sukkertoppen. Herefter ror vi tilbage til Ry, hvilket i alt er ca. 22 km tur/retur.
Der vil være mulighed for at ro i mindre grupper med forskellig hastighed, og der er rutinerede med, så ingen bliver tabt.

Medbring rigeligt drikkevand, en stor madpakke og evt. lidt sødt - vi kan arrangere at nogen bager en kage. Ellers almindeligt rotøj, redningsvest og solbeskyttelse. En fantastisk mulighed for at få nogle kilometer i ro-armene og finde rokammerater og for at se noget andet rovand, end du ellers kender.

Tilmelding: Senest søndag den 10. juni.
Planlægningsmøde: Onsdag den 13. juni kl. 19.00
Kontaktperson: Jette Stensgaard

 

SØNDAG DEN 24. JUnI.
HIMMELBJERGTUR VIA LILLEØ

For både tur- og havkajak.
Vi ror til Himmelbjerget, hvor vi spiser de medbragte madpakker på toppen af "bjerget". På vej hjem ror vi via Lilleø – hvis vejret tillader det – og gør stop ved Slåen sø, hvor de der har lyst snupper en badetur.
Ingen tilmelding - du møder bare op iført rotøj, badetøj og madpakke klar til afgang præcist kl. 10!
Kontaktperson: Bent Frederiksen

Den 22. - 24. juni
Tur på storeåen

Tur for primært havkajakker, men habile turkajakker kan deltage (der er mulighed for transport af bagage!)
Vi pakker kajakker torsdag aften og kører fredag morgen tidligt (7-8 tiden) med trailer til Holstebro.

Dag 1
Vi parkerer. på P-pladsen på venstre hånd (omfartsvej mod Struer) lige efter passage af Storeåen - næsten over for TV-Midt-Vest - venstre side. Her bærer vi kajakkerne ned til åen.
Vi ror på åen ud mod Nissum Fjord/Felsted Kog, og tager de pauser, som ønskes undervejs. Der er mange muligheder og endda toiletter under vejs. Dagens etape ca. 30 km.
Når vi kommer til Felsted Kog drejes mod venstre ind i Kytterup Havn. Her er 3 shelters (6x3 pers.) - de kan ikke reserveres = først til mølle. Her tilbringes fredag nat. Der forefindes muldtoilet/vand/bålplads.Der vil være mulighed for at slutte sig til turen her, for dem som ikke har fri fredag.Drej fra Vembvej i Ulfborg Kirkeby og kør ud for enden af Kytterupvej til pumpehuset ca. 3 km fra Vembvej.
Dag 2
Vi ror til Thorsminde (10 - 12 km) og her vurderes om vi kan ro på Vesterhavet som er lig med meget stille vejr!! I modsat fald hentes vi med trailer (Torben, Asta's mand). Han fragter os så til Ferring sø.Ror vi på Vesterhavet (18 - 20 km. bliver næste overnatning ved Ferring sø.Her er der 1 Shelter, men ingen vand/toilet. Er der biltransport tager vi stilling til, om vi skal ro (ca. 15 km. via Ferring sø og ad Veserne (Søndervese, Mellemvese, Nørrevese og Smedehavevese ud i Hygum Nor) Kort efter ankomst til Nissum Bredding, er der en Shelterplads, hvor vi kan overnatte.
Dag 3
Afhængig af vores tur dag 2. fortsættes nu til kajakklubben i Lemvig eller kajakklubben i Struer. Torben har flyttet kajaktræiler og bil til det sted vi vælger. Dagstur 20 - 25 km.

Tilmelding: Senest 15. juni.
Kontaktperson: Asta Rold

LØRDAG DEN 28. JULI – FREDAG DEN 3. AUG.
SOMMERTUR TIL LIMFJORDEN

Tur for både tur - og havkajak.
I år holder vi os til de hjemlige farvande, så køreturen ikke bliver så lang, og der derfor bliver mulighed for lettere at kunne være med kun en del af tiden. Vi vil naturligvis helst, at man er med hele tiden, men mindre er bedre end ingen ting!
Som sædvanlig har vi det store samlingstelt med, hvor vi kan spise og opholde os, hvis det uheldigvis skulle regne. Overnatningen foregår i telt, som du selv medbringer, eller aftaler andet, hvis det ønskes. Vi er på udkig efter en campingplads eller evt. klub, hvor vi slår lejr – og let kan få bådene i vandet.  Af hensyn til vejr og vind og at turen også skal være for turkajakker vil området mellem det sydvestlige Mors, Thyholm og Sydthy være idéelt. Her er mange turmuligheder og gode muligheder for at finde læ. Der er gode turforslag i området at finde her. Vi kan også inddrage traileren, hvis vi skulle få lyst til det. Detailplanlægning kommer senere. 
Vi laver selv maden, skiftes til at lave den – og hygger os med det! Også når vi spiser ved de medbragte borde og bænke. Drikkevarer som øl og vin sørger man for hver især.

Tilmelding: Senest søndag den 24. juni
Planlægningsmøde: Mandag den 25. juni kl 19.00
Kontaktpersoner: Erik Overbeck, Jens Christiansen eller Bent Frederiksen

 

LØRDAN DEN 25. TIL SØNDAG DEN 26. AUGUST
MARIAGER FJORD

For både tur- og havkajakker.
I 2017 var vi for første gang en tur i Mariager fjord. Da gik vi ud fra Mariager og roede ind til Hobro og tilbage. Vi fik da lyst til at komme derop igen og ro den anden vej ud mod Hadsund og videre, hvad vi nu kan nå. Turen bliver en weekend-tur med overnatning, formentlig i telt. Vi aftaler nærmere på planlægningsmødet. Turen er for både tur- og havkajakker, men man skal være rimeligt sikker i båden og sørge for at vælge stabile både. Vi afstemmer selvfølgelig turen efter vejr og vind på dagen.

Tilmelding: Senest søndag den 19. august.
Planlægningsmøde: Mandag den 20. aug. kl. 19.00
Kontaktpersoner: Erik Overbeck eller Henriette Severin Jensen

 

TIRSDAG DEN 25. SEPTEMBER KL. 17.30 – CA. 22.00.
FULDMÅNETUR

For både tur- og havkajak.
Snyd ikke jer selv for denne meget smukke oplevelse, hvis det er klart og skyfrit vejr, er det utroligt flot, at ro rundt med månen som den store lysende kugle, hængende over vores hoveder. Vi ror fra klubben kl. 17.30 og ror i samlet flok ud til de små fisk. Her har vi (Asta og Bent) sørget for aftensmad, der kan varmes over bål.
Medbring selv tallerken, bestik, krus og noget varmt/koldt at drikke. Husk meget varmt tøj, det kan blive rigtig meget koldt. 
Når det er blevet helt mørkt, ca. kl. 20.00 - 21.30, pakker vi sammen og ror gennem Brassø og Sejssnævringen til porten til Paradiset. Hvis vejret er klart bliver det uforglemmeligt.
Hvis I spiser med er prisen 30 - 50 pr. person. I kan naturligvis også medbringe egen madpakke, eller støde til os ved de små fisk, mens vi spiser.
Hvis du skal spise med, skal du tilmelde dig. Hvis du ikke vil spise, eller du har din egen mad med, møder du bare op i klubben eller ved de små fisk.
Husk lys på kajakken, evt pandelampe.
Tilmelding: Senest den 21. september
Kontaktperson: Bent Frederiksen eller Asta Rold

 

Torsdag den 13. december

Luciaoptog.JPG

LUCIAOPTOG FORAN RÅDHUSET

For både tur- og havkajak
 

Vi mødes omklædte ved klubben kl. 15.30 og pynter vores kajakker med lyskæder, og hvad du har lyst til.
KL. 16.30 ror vi til havnen, laver en overbæring til åen og ror om til rådhuset, hvor vi vil vorsøge, at få nogen fra cityforeninen til at hjælpemed et kor, så vi kan synge luciasang.
Herefter tilbage til klubuset, hvor vi får varm suppe. Betaleing for suppe må påregnes.
Tilmelding: Senest den 10. december
Kontaktperson: Tommy Thomsen


LØRDAG DEN 1. DECEMBER
KONGENSBRO CLASSIC

For både tur- og havkajak.
Årlig traditionsrig motionsrotur til Kongensbro, hvor alle kan være med uanset niveau og bådtype.

Vi starter fra klubben i to grupper:

  •     De som ikke ror så hurtigt starter kl. 9.00
  •     De som ror hurtigere starter kl. 10.00

Ud fra tilmeldingslisten vil I blive krydset af ved afgang, så vi har styr på at alle mand kommer med og godt afsted. Derfor bedes du være opmærksom på, at du er blevet “set” inden du sætter kajakken i vandet.
Bådtrailere og biler køres til Kongensbro kl. 8.00. Kørsel tilbage til klubben, hvor der sluttes af med glögg og æbleskiver.
Formøde torsdag den 29.november kl. 19.00 i klubben.
Tilmelding: Senest onsdag 28. november.
Kontaktperson: Asta Rold, Poul Geil eller Tommy Thomsen

SØNDAG DEN 31. december

Nytårskur.JPG

Nytårstaffel i kajakklubben

Vil du med til en ny tradition i kajakklubben? Turen er for alle klubbens medlemmer!
 

Den 31/12 kl. 9.00 ror vi en tur. Kl. 12 er vi retur og bader i åen. Det sidste er dog frivilligt. Bagefter skåler vi i champagne (Verdi, med meget lidt alkohol) og får et stykke kransekage og ønsker hinanden godt nytår. Herefter er der frit slag for nytårsforsætter. Fx at ro baglæns til Himmelbjerget eller ro 300 km. hver måned i 2018 - du bestemmer selv. Men husk, at når det er sagt, så gælder det.
Tilmelding: Senest den 27. december.
Betaling: Ca. 20-25 kr.
Kontaktperson: Tommy thomsen


SPONTANE TURE

Ud over vores faste, planlagte, ture har vi også nogle spontane ture, primært ved kysterne!

Alle interesserede kan komme på en mailliste - pt. er der ca. 100 havkajakroere på listen. Her får man information om spontane ture og andre aktiviteter - nogle på søerne andre ved kysterne. Drejer det sig om ture på søerne, kan man udmærket ro i en turkajak.  Ellers er mange af turene bedst egnede for havkajak.

For at kunne afvikle dem forsvarligt, tager vi kun afsted, når der er udsigt til roligt vejr og helst ikke for meget regn. Vi følges ad og overnatter undervejs ved kysten - man sørger for sig selv, mht. bagage og mad.

Vi har gennem årene været mange spændende steder, - ikke for langt fra Silkeborg!  Turene plejer at vare 3 dage. Fx fra Holstebro ad Storåen og Nissum Fjord til Thorsminde, via Ferring sø til Nissum Bredning - og til Struer Kajakklub. Eller en tur fra Saxild viaTunø til Samsø , - omkring Samsø og samme vej tilbage til Saxild.

Man behøver ikke rejse om på den anden side af jordkloden for få en oplevelse! Der er masser af spændende steder herhjemme!
Du er altid velkommne til at deltage på vores ture.  - Har du ikke prøvet den slags før, er vi klar med råd.
Vi vil gerne være flere! - du kommer på listen ved, at sende en mail med navn og gerne tlf. nr. til: Svend Borgbjerg, svendbor@energimail.dk

Gennemførte ture i 2017 - Klik her

Gennemførte ture i 2016 - Klik her

Gennemførte ture i 2015 - Klik her

Se billeder fra tidligere ture  i vores galleri

 

Tjekliste til roture. 

 

ENDAGSTURE:

Turudvalg    
Evt. booking af bådtrailer    
Reservation af lånekajakker/aftale med anden klub    
Annoncere på opslagstavle og hjemmeside plus søgængeren    
Evt. indkalde til/deltage i formøde i klubben
Evt. transport af både og personer planlægges på formødet    
Udsende email om opslag og senere tilmeldingsfrist    
Evt. sørge for forplejning (Kongensbro classic)    
Alle deltagere    
Reservation af båd    
Medbring ekstra rotøj, redningsvest og evt. madpakke og badetøj.     
Hjælpe med at pakke og tømme bådtrailer    

FLERDAGESTURE:

Turudvalg    
Booking af bådtrailer    
Reservation af lånekajakker/aftale med anden klub eller campingplads.     
Sørge for laminerede rokort til hver deltager    
Annoncere på opslagstavle og hjemmeside    
Udsende email om opslag og senere tilmeldingsfrist    
Efter tilmeldingsfristens udløb udarbejdes deltagerliste med navn, e-mailadresse, telefonnr. og evt. deltagende dage. Deles ud til formødet    
Indkalde til/deltage i formøde i klubben Transport af både og personer samt anden praktisk planlægning, som fx indkøb til forplejning klares på formødet    
Husk at reservere/tjekke og pakke fællestelt + køkkengrej samt borde og bænke    
Køkkengrej består af: gryder, skåle, kander, skærebræt, termokander, kaffetragt, skærekniv, grydeskeer, karklude, opvaskebalje+ sæbe og børste, proptrækker    
Alle deltagere    
Reservation af båd    
Deltage i formøde til turen    
Hjælpe med at pakke bådtrailer incl. telt, køkkengrej og borde/bænke.     
Medbring:
rotøj til flere dage
hat/kasket med skygge eller solbriller
redningsvest
øse med snor til kajakken
evt. siddeunderlag
varmt tøj
personlige ejendele
sovepose + underlag
telt (hvis du ikke selv har, kan du aftale om en plads hos en anden deltager)
service + viskestykke
solcreme + myggebalsam
evt. udenlandsk valuta, pas og campingpas
evt. instrument eller spil    
Hjælpe med at tømme traileren samt rengøring af både mm.