Er du til et sundt og aktivt fritidsliv i skønne omgivelser, godt fællesskab og med alle muligheder for at gøre kajakroning til din nye fritidsbeskæftigelse.

Silkeborg Kajakklub tilbyder grundig og nøje tilrettelagt instruktion i turkajak. Vores hold af erfarne instruktører vil med grundig vejledning gøre dig i stand til at færdes sikkert på sø-systemet i silkeborg og give dig give dig de nødvendige færdigheder i håndtering af turkajak.

Silkeborg Kajakklub er beliggende lige i nåleøjet med det allerbedste ro-vand i Danmark. Vi har alt det nødvendige udstyr du skal bruge for at komme i gang. Du vil ikke få behov for en større investering for at komme til at ro fra klubben. Når du har gennemgået instruktions forløbet, er klubbens bådpark til din disposition når du har tid og lyst.

Vi har tilbud om fælles roning hele året, for alle niveauer. Turudvalget har planlagte ture klar hver år, både for hav og turkajak og er du til udfordringer på konkurrenceplan, er Silkeborg Kajakklub også det helt rigtige sted for dig.

Læs mere om voksen instruktion her.


Kontingent satser 2017:

0-12 år            kr. 1000,-

13-18 år          kr. 1300,-

19-24 år          kr. 1650,-

25-59 år          kr. 1650,-

+ 60                 kr. 1650,-

Passive           kr. 350,-

Medlemmer fra andre klubber kr. 1300,-

Dobbelt medlemmer fra Silkeborg Roklub kr. 1300,-

Havkajak         kr. 1650,-

 

Familierabat:

For familier med 4 eller flere aktive medlemmer i kajakklubben gælder at summen af de enkelte medlemmers kontingent fastsættes som summen af de 3 højest betalende (Eksempel: 2 voksne a 1650 kr og 2 børn a 1300 kr kan nøjes med at betale 2x1650+1x1300 = 4600). Fradraget sker ikke automatisk. Det er familiens eget ansvar at rette henvendelse til klubbens kasserer (niebuhr@mail.dk). Henvendelsen skal ske ved den årlige opkrævning af kontingent.


Her finder du SIlkeborg Kajakklub