Generalforsamling mandag d. 27. marts 2017

Generalforsamling valgte ny Formand og Polo-afdelingen indtrådte i bestyrelsesarbejdet.

Silkeborg Kajakklubs generalforsamling valgte Rune Kristensen som ny Formand, og samtidig blev formand for Poloafdelingen Poul Helge Andersen valgt ind i bestyrelsen.

Der var desuden genvalg til KAPchef Thomas Rask, og som suppleant blev Kent Skovsager ligeledes genvalgt.  Den anden suppleant Thomas Winther modtog ikke genvalg.

Klubbens administrationschef gennem de seneste 8 år Claus Byskov modtog heller ikke genvalg, og den bestyrelsespost blev ikke besat på generalforsamlingen.

Endelig var der genvalg til klubbens revisor Karen Boel.

Referat af generalforsamlingen vil kunne læses her på siden senere.