Olympic Hopes regatta 2016

Silkeborg Kajakklubs 3 deltagere ved Olympic Hopes regatta 2016 opnåede både medaljer og flotte placeringer i finalerne. Caroline Emilie Faurschou vandt 3 stk. bronzemedaljer, og Christian Farsted og Gustav Skovager blev bl.a. nr. 5 i K2 1.000m.

De 3 unge talenter fra Silkeborg Kajakklub deltog i dagene 23. – 25. september i verdens største kajakstævne for U15, U16 og U17 landshold. I alt 670 deltagere fra 31 lande deltag i Olympic Hopes regatta, der blev afviklet i Szeged i Ungarn.

Det lykkedes Caroline Emilie Faurschou at ro sig i 6 finaler, hvor det blev til bl.a. 3 stk. bronzemedaljer. På stævnets første dag kvalificerede Caroline Emilie Faurschou sig først til finalen i Dame U16 K1 200m. og senere til finalen i Dame U17/16/15 K4 200m. Efter to meget vellykkede finaleløb vandt Caroline Emilie Faurschou bronze I begge løb. På andendagen vandt Caroline Emilie Faurschou igen en bronzemedalje, denne gang var det I Dame U16 K1 1.000m. 

Gustav Skovager og Christian Farsted deltog også i Olympic Hopes regatta, hvor den bedste placering blev opnået på Herre U16/15 K2 1.000m.- hvor de blev nr. 5.  Gustav Skovsager nåede også finalen i Herre U16 K1 500m. hvor det blev til en 8. plads. Og Christian Farsted nåede finalen i Herre U16/15 K2 500m. sammen med Malthe Hansen fra Vejle. I denne finale blev det til en 8. plads.