Emil Noe nr. 8 ved EM sprint

Emil Noe fra Silkeborg Kajakklub og Jesper Beer fra Kajakklubben Limfjorden i Nørresundby roede sig til en ærefuld 8. plads i toerkajak over 500m. ved Europamesterskaberne i kajakroning afholdt i Moskva den 24.-26. juni.

På Europamesterskabernes første dag fredag, blev Emil Noe og Jesper Beer nr. 4 i deres indledende heat, og var hermed kun en enkelt plads og sølle 2 sekunder fra at kvalificere sig til A-finalen. Det var derfor heller ikke nogen overraskelse at makkerparret i fedagens sidste løb roede sig videre til A-finalen med en andenplads i deres semifinale efter Tyskland, men foran Polen.

I søndagens A-finale kom Emil Noe og Jesper Beer godt fra start, og fulgte med feltet den første halvdel, men mod slutningen, af de 500m., faldt mandskabet lidt tilbage og endte som nr. 8 af de 9 finalebåde. Vinder og europamester blev Slovakiet foran Spanien og Hviderusland.

Emil Noe fra Silkeborg Kajakklub læser biologi ved Københavns Universitet, og trænerderfor på DKFs Elitecenter på Bagsværd sø. Jesper Beer boede i en periode frem til sommerferien 2015 i Silkeborg og trænede på Superkraftcenter Silkeborg. Derefter flyttede Jesper Beer til København, og fortsatte sin træning på DKFs Elitecenter.