Bagsværd Regatta 2016

Silkeborg Kajakklubs deltagere ved den store Bagsværd Regatta på Bagsværd sø den 3., 4. og 5. juni vandt en lang række medaljer. Bl.a. vandt Mette Gravesen 5 x guld i Dame U18.

I Herre senior leverede Emil Noe Nielsen en flot præstation ved at vinde toerkajak over 500m. sammen med Jesper Beer fra Nørresundby. De to tilbagelagde de 500m. i den flotte tid 1.31,02 min. Kun 0,68 sek. herefter kom Jeppe Jensby sammen med Troels Lund fra Kastrup, og på tredjepladsen kom Søren Maretti og Jonathan Dagnæs i tiden 1.32,66 min. Jonathan Dagnæs leverede en endnu bedre præstationen i enerkajak over 500m. hvor Jonathan Dagnæs hentede en andenplads i tiden 1.40,57 min. På tredjepladsen kom Morten Graversen i tiden 1.40,96 min. Mads Brandt Pedersen blev nr. 4 1.000m. distancen og Casper Pretzmann opnåede sæsonens bedste placering ved at blive nr. 2 efter verdensmestreren Rene Holten Poulsen, der roede de 1.000m. meter i 3.42,15 min. Casper Pretzmann tilbagelagde de 1.000m. i 3.43,83 min. Også Nicolai Winther deltog i Bagsværd regattaen hvor han opnåede sin bedste placering på enerkajak over 200m. ved at blive nr. 4, og endelig blev Emil Kræmer nr. 8 på toerkjajak 1.000m.

I Dame senior blev Anne-Sofie Winther en flot nr. 2 i enerkajak over 1.000m. Anne-Sofie Winther roede i tiden 4.23,84 min.  Nanna Aagaard og Katrine Græsbøll Christensen deltog også ved Bagsværd regattaen hvor de sammen opnåede deres bedste placeringer i toerkajak over 200m. og 500m. hvor de i begge løb blev nr. 4.

I Herre U18 klassen vandt Mads Thomsen 2 x guld ved at vinde sprinterdistancen 200m. i både K1 og K2. Emil Skovgaard vandt guld i K4 1.000m. og 2 x sølv i K2. Endvidere blev Rasmus Vium Madsen nr. 5 i K2 1.000m. Emil Skovsager nr. 5 i K2 500m., og Mads Holm blev ligeledes nr. 5 i K4 1.000m.

I Dame U18 klassen vandt Mette Gravesen i alt 5 guldmedaljer ved at vinde 2 x K1, 2 x K2 og 1 x K4. Line Langelund vandt 3 x guld ved at vinde i 2 x K2 og 1 x K4. Alexandra Schmidt Svendsen vandt en flot sølvmedalje i K2 500m. Derudover blev Benedicte Maul nr. 4 i K1 1.000m. Frederikke Maretti og Nanna Brandt Pedersen blev nr. 4 i K2 1.000m. og Freya Vium Madsen blev nr. 6 i K2 500m.

I Herre U16 klassen vandt Gustav Skovsager en flot guldmedalje K1 2.500m. og yderligere en sølv i K1 200m.

Christian Farstad vandt sølv i K4 500m. og blev nr. 6 i K1 500m. Derudover blev Thorbjørn Rask blev nr. 4 i K1 2.500m. Mathias Fenger-Erichsen blev nr. 14 i K2 500m. Lucas N. Østergaard blev nr. 32 i K1 2.500m. og Magnus Langkjær blev nr. 33 i K1 2.500m.

I Dame U16 klassen vandt Caroline Emilie Faurschou guld i K4 500m., sølv i K2 500m., og bronze i K1 200m. Mathilde Frydenlund vandt bronze i K2 500m.

I Herre U14 klassen vandt Jeppe Maretti sølv i K1 200m. og sammen med Oscar Schaufuss, Lucas Solne og Silas Dupont bronze i K4 200m. Endvidere blev Nicolai Kristensen nr. 6 i K2 500m. og Rasmus Aborg blev nr. 23 i K1 500m.

I Dame U14 klassen vandt Frida Berndt Davidsen bronze i K2 500m. og Kristine Rhode blev nr. 16 i K1 500m.

I Herre U12 blev Marius Farstad nr. 7 i K1 tur 500m.

I pige U12 klassen blev Line Holm og Camilla Rask nr. 4 i både K2 200m. og K2 500m.