Nekrolog - Søren Sørensen

Vor gode klubkammerat Søren Sørensen er, efter længere tids sygdom, ikke længere iblandt os. Søren tilbragte sine sidste dage på hospice og sov ind den 5. maj. 

Søren var et særligt engageret og hjælpsomt menneske, og indtil sygdommen tog hans energi, var han drivkraft i at få udført mange håndværksmæssige opgaver omkring klubhuset. Når Søren stod i spidsen for en opgave, der skulle løses, var der vished om at udførelsen var i top. Søren var perfektionist. Der skulle være orden i sagerne.

Sørens mangeårige k2 makker, Werner Borghus, kan berette om, at ordenssansen blev taget med ud i k2’en. Hvis et blad var landet på båden mellem de to, stoppede han gerne op og fejede det væk.

Søren vil blive husket for at være en god kammerat, der forstod at skabe et fællesskab omkring sig. Han var en vedholdende initiativtager til ‘Lørdag morgen’-holdet, da han i et par år stod for det meste af morgenbrødet indtil, der var skabt en tradition som alle roerne lørdag morgen følte, de også skulle bidrage til. At komme i klubben lørdag morgen og ro med gutterne var en så højt prioriteret del af Sørens liv, at hans familie måtte indse at ethvert weekendarrangement, hvor Søren skulle deltage, først kunne starte lørdag efter klokken 11.  

At Søren var meget vedholdende og stod fast på sine mål, fik Werner at føle den dag, hvor de endte med at bruge 5 timer på at ro til Ry og hjem igen. Det blev en dag, hvor meget gik galt. Først sad et plaster forkert på en finger, så sov et ben, og derefter gjorde bagen ondt. Men Ry skulle nås, selvom det blev nødvendigt med mange ture på land undervejs. Og fejede blæsten over Juulsø, så kom det fra Søren “Det kan godt være det blæser, men det bestemmer ikke, om vi skal ro”.

Søren var altid god at tale med, og på sin egen tørre facon evnede han at tale pænt til andre, selvom han måske var lidt irriteret. Hvis en k2 makker ikke satte i gang så hurtigt, som Søren ønskede, kom en bemærkning som: “Hvis du ikke har andet at tage dig til, kan du da begynde at ro”. Søren kunne tale om en god oplevelse med sine børnebørn hele vejen fra klubben til åmundingen. Men Søren var også den sjældne kammerat, som man kunne være helt stille sammen med og nyde naturen ved Lilleø.

Søren roede sit sidste Tour de Gudenå i 2014, 10 måneder efter at han havde fået sin cancer diagnose. Hans sidste tur i kajakken i november 2015 nåede til Brillerne. Hans sygdom var på det tidspunkt så fremskreden, at hans seneste kajakture vidner om et menneske med et fantastisk mod på og vilje til livet.

Søren tænkte på Silkeborg Kajakklub til det sidste. Et af hans sidste ønsker var ikke at have hvid skjorte på i kisten. Han ville iføres sin seneste Tour de Gudenå trøje og sin røde klub træningstrøje. Dette ønske fik han opfyldt.

Æret været Sørens minde.

Sørens bisættelse finder sted den 11. maj kl. 11 fra Alderslyst Kirke.

  Søren (nr 2 fra højre) i K4 sammen med en del af ‘Lørdagsholdet’. Billedet er taget i Juni 2015.

Søren (nr 2 fra højre) i K4 sammen med en del af ‘Lørdagsholdet’. Billedet er taget i Juni 2015.