Test- og træningsweekend for DKFs U18- og U16 Bruttolandshold i Silkeborg den 5. og 6. marts

Dansk Kano og Kajak Forbunds U16- og U18 Bruttolandshold havde i weekenden den 5. og 6. marts Test og træningsweekend i Silkeborg Kajakklub. I alt 57 talenter fra 22 forskellige klubber fra hele landet deltog i træningssamlingen. Fra DKF deltog Talent- og U Landsholdschef Finn Pape, U18 Assisterende Landstræner Esben Trabjerg, U16 Assisterende Landstræner Lars Damgaard. Derudover deltog Holdleder for DKFs U Landshold Niklas M. Hansen, samt DKFs Eliteansvarlige Tom Faurschou. Der var også en række klubtrænere til stede under samlingen. Bl.a. var Peer Christensen fra Kolding Kajakklub med ude i motorbåd til et af søndagens træningspas, og assisterende træner på KC Vejle Nicolai Black var med i motorbåd på det andet af søndagens træningspas. Også klubtræner i Køge Kajakklub Anders Hauge Sørensen var til stede under hele samlingen.

Vejret var ikke helt ideel til kajak- test og træning, med slud, regn og vind om lørdagen og finregn, men mere stille om søndagen, men alle 3 test blev gennemført uden problemer og begge K2/K4 træningspas blev gennemført ligeledes uden problemer.

Lørdagens testprogram bestod af:

Herre U18: K1 4 x 200m. + K1 4 x 2.000m. + Løb 4 x 1.200m.

Dame U18: K1 4 x 200m. + K1 4 x 1.000m. + Løb 4 x 600m.

Herre U16: K1 3 x 200m. + K1 3 x 2.000m. + Løb 3 x 1.200m.

Dame U16: K1 3 x 200m. + K1 3 x 1.000m. + Løb 3 x 600m.

Søndagens træning bestod af 2 x mandskabstræning hvor følgende antal K2 og K4 var på vandet:

Herre U18: 2 x K4 og 7 x K2

Dame U18: 3 x K4 og 6 x K2

Herre U16: 3 x K4 og 8 x K2

Dame U16: 3 x K4 og 10 x K2

Under søndagens første træningspas blev alle K2 og K4 kortvarigt optaget på video. Optagelserne blev gennemgået i grupper mellem søndagens 2 træningspas. I pausen mellem søndagens 2 træningspas udfyldte deltagerne et stykke papir hvorpå de noterede: klub, kraftcenter, KC-træner, klub-træner, antal træning pr. uge i KC eller klub og antal træning i K2 og K4 siden DM sprint 2015.  

Fra Silkeborg Kajakklub deltog: Herre U18: Emil Skovgaard, Mads Thomsen, Rasmus Vium Madsen og Emil Skovsager. Dame U18: Cathrine Rask, Mette Gravesen, Line Langelund, Frederikke Maretti, Alexandra Schmidt Svendsen, Freya Vium Madsen, Benedicte Maul og Nanna Brandt Pedersen. Herre U16: Gustav Skovsager, Christian Farstad og Thorbjørn Rask. Dame U16: Matilde F. Christensen.

Top 3 præstationer:

Gustav Skovsager hurtigst på Herre U16 K1 3 x 200m.

Mathilde F. Christensen var anden hurtigst på Dame U16 K1 3 x 1.000m.

Christian Farstad var tredje hurtigst på Herre U16 K1 3 x 2.000m.

Mette Gravesen hurtigst Dame U18 K1 4 x 1.000m. og anden hurtigst på K1 4 x 200m.

Cathrine Rask hurtigst på Dame U18 K1 200m. og anden hurtigst på K1 4 x 1.000m.

Line Langelund tredje hurtigst på både Dame U18 K1 4 x 200m. og K1 4 x 1.000m.

Emil Skovgaard næst hurtigst på både Herre U18 var K1 4 x 200m. og K1 4 x 2.000m.

Rasmus Vium Madsen var tredje hurtigst på Herre U18 K1 4 x 2.000m.

Mads Thomsen var tredje hurtigst på Herre U18 K1 4 x 200m..

 

Restaurant Underhuset på torvet sponserede maden til de mange unge talenter, som en række af deltagernes forældre hjalp med at anrette. Tak til Underhuset og tak til de forældre der hjalp.