David Rytter Larsen ny cheftræner i Silkeborg Kajakklub

Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at David Rytter Larsen er ansat som ny Cheftræner i Silkeborg Kajakklub pr. 1. februar 2017.
David efterfølger Finn Pape, som er ansat i DKF pr. 1. januar 2017.

David er et kendt ansigt for de fleste i klubben og har med sin erfaring som både aktiv kaproer og træner samt en DIF diplomtræneruddannelse de allerbedste forudsætninger for at blive vores næste gode Cheftræner.

David bliver ansat i en fuldtidsstilling og vil bruge størstedelen af sin tid som Cheftræner.
Derudover vil han som en mindre del af jobbet blive beskæftiget med tilsyn og vedligehold af klubhuset i en ny rolle i klubben som 'Vicevært'.

Vi er i gang med at planlægge januar måned, hvor Finn er stoppet, men David endnu ikke er startet.
Det indebærer bla, at Finn vil fortsætte med at lave træningsprogrammer ind til David (gradvist) overtager denne opgave.
Endvidere vil David allerede starte roligt op i januar med enkelte træningspas og overdragelse fra Finn.
Med hjælp fra David, Lars og Nicolaj samt muligvis også Finn vil vi forsøge at sikre trænerressourcer til så mange træningspas som muligt i januar.
Endelig er vi også i gang med at se på en revideret trænerplan for påsketræninsglejren.

David er 39 år og er ud over diplomtræner også uddannet lærer og tømrer.

Spørgsmål, input og kommetarer er som sædvanlig meget velkomne.

Håber I alle vil tage godt imod David og byde ham velkommen i sit nye job.