Besøg fra Finland

Fra søndag den 6. november til søndag den 13. november får klubben besøg. Unge håbefulde roere fra Finland vil overnatte i klubhuset og deltage til kraftcenterets træning i løbet af ugen. I alt gæster fire piger, syv drenge og en træner os. Flere af klubbens egne roere har sandsynligvis allerede mødt gæsterne ved Nordisk Mesterskab. Her kontaktede den finske træner det danske trænerteam og udviste stor interesse for at blive klogere på, hvordan træningen foregår i Danmark. Det er nu mundet ud i det kommende besøg.
Tag godt i mod dem.