Klubhuset fyldt op da medaljetagerne ved NUM i Sverige blev fejret.

Klubhuset på Åhave Allé 9b var næsten fyldt op med glade roere og stolte forældre, trænere og ikke mindst en meget stolt formand.

Jeanette Løvborg holdt en flot tale til landsholdsroerne, som i Sverige udgjorde over 30 % af hele det samlede danske ungdomslandhold.

Danmark vandt igen, meget overlegent det samlede Nordiske Mesterskab og de forældre der var rejst med til Rocksjöen i Jönköping for at heppe, fik rig mulighed for at synge med på den danske nationalmelodi.

Men vi hørte også den svenske "Du gamla, du fria", og norske "Ja, Vi elsker dette landet" og "Maamme" ("vort Land" for Jer der ikke læser og forstår finsk).

Så nu er klubben igen i år leveringsdygtige i både Danmarksmestre, Nordiske Mestre, Europamestre og Verdensmestre.

Trænere og holdledere, forældreudvalget og sponsorudvalget fik og et skulderklap for de mange timer de bidrager med for at vi er der hvor vi er.

De næste uger står igen i stævnernes tegn med Silkeborg Regatta på lørdag, og DM Sprint i Holstebro i sidste august weekend, som de nærmeste begivenheder.

I september måned kommer der så Tour de Gudenå, VM Maraton i Ungarn, EM-Sprint i Rumænien og Olympic Hope i Polen.

God arbejdslyst til roere, træner og holdledere!