Maribo regata 2015

Silkeborg Kajakklub havde 41 deltagere ved sæsonens andet sprintstævne Maribo regatta. Stævnet var præget af kraftig sidevind det meste af lørdagen. Blæsten fortsatte om søndagen og arrangørerne måtte desværre aflyse hele søndagens program af hensyn til deltagernes sikkerhed. Men en lang række løb blev afviklet om lørdagen, hvor stævnet havde rekordstor deltagelse med omkring 350 deltagere tilsammen til sprintløbene og maratonløbet.

Mads Brandt Pedersen vandt en flot guldmedalje på Herre Senior K1 1.000m. hvor førstepladsen blev roet hjem i tiden 4.03,74 min. hvilket var 3 sek. foran nr. 2 Nicolai Mørcke fra Maribo Kajakklub. Ud over den flotte guldmedalje til Mads Brandt Pedersen kom de to Silkeborg-sprintere Jeppe Jensby og Mikkel Thybo også på præmieskamlen med en 3. plads i Herre Senior K2 200m. i tiden 38,42 sek. Nanna Aagaard blev nr. 5 i Dame Senior K1 200m. i tiden 52,91 sek. og Lucas Jørgensen blev nr. 12 i Herre Senior K1 200m.

I U18 klassen var der flere guldmedaljer til Silkeborg Kajakklub: Først vandt Cathrine Rask og Line Langelund guld i Dame U18 K2 200m. efterfulgt af Jonathan Dagnæs der hentede guld i K1 1.000m. og endnu en guld i K2 1.000m. sammen med Nicolai Grønbjerg. Og endelig vandt Jonathan Dagnæs sin tredje guldmedalje i K2 5.000m. sammen med Søren Maretti. Den sidste guldmedalje vundet af Silkeborg Kajakklubs stærke U18 hold, blev vundet af Benedicte Maul på K2 1.000m. I U18 klassen var der flere sølvmedaljer: Frederik Faurschou sølv på K2 200m. Emil Skovgaard sølv på K2 1.000m. Mette Graversen sølv på K2 200m. Emil Kræmer og Emil Skovasger sølv i K2 5.000m. Der var bronze i U18 til Anne-Sofie Winther på K1 200m, og uden for medaljerne endte Rasmus Vium Madsen som nr. 4 på K2 1.000m. Alexandra Schmidt Svendsen nr. 6 i K2 200m. og Freya Vium Madsen nr. 5 i K1 1.000m.

I U16 klassen vandt Caroline Emilie Faurschou guld på K2 200m. Frederikke Maretti blev nr. 4 på K1 2.500m. Christian Farstad og Mathias Fenger-Eriksen blev nr. 5 på K2 1.000m. Andreas Føns og Thorbjørn Rask blev nr. 7 i K2 200m. Gustav Skovsager nr. 8 på K1 200m. Alexander Søndergaard nr. 8 i K2 200m. Julie D Larsen nr. 12 på K1 1.000m. Nanna Brandt Pedersen nr. 14 på K1 200m. Maggi Dyekjær Pedersen nr. 14 på K1 1.000m. Og Mads Holm blev nr. 16 i K2 200m.

I U14 klassen var der sølv til Tobias Bach Larsen i K2 200m.  Astrid Eichler Hansen vandt bronze på K1 2.500m. Noah Dyekjær Pedersen blev nr. 11 på K2 200m. og Mathilde F. Christensen blev nr. 12 på K1 200m.

I U12 klassen vandt Jeppe Maretti guld på K1 200m. med Oscar Schaufuss på andenpladsen. Og kort efter vandt de sammen Guld i K2 200m. Nikolai Kristensen blev nr. 2 på K2 200m. Og Lucas Solne og Magnus Langkjær blev nr. 8 på K2 200m.