Nordic Open Maraton 2015

Sikre Silkeborg sejre i kajak-maraton

Åbningen af kajakroernes maraton-sæson bød på flere sejre til Silkeborg kajakklub

Sidste weekend havde Silkeborg Kajakklub stor succes ved kajakroernes åbning af sprintsæsonen, og lørdag den 25. april havde Silkeborg Kajakklub ligeså stor succes ved åbningen af maratonsæsonen.

Ved Nordic Open Maraton i Maribo, vandt sidste års U18 Verdensmester Mads Brandt Pedersen en sikker sejr på den 25 km. lange rute.  Mads Brandt Pedersen roede i tiden 1 time 50 min. og 22 sek. Nærmest til at true Mads Brandt Pedersen var Nicolai Grønbjerg Winther der roede i tiden 1 time 51. min. 42 sek. som gav ham sejren i Herre U18 klassen. I Herre Senior blev Nicolai Blach fra Skanderborg nr. 2. Og Thomas Rask endte som nr. 9 i tiden 2 timer 10 min. 53 sek.

I Herre U18 stod der Silkeborg Kajakklub på de 4 første pladser. Udover Nicolai Grønbjerg Winthers førsteplads blev: Søren Maretti nr. 2, Emil Kræmer nr. 3 og Rasmus V. Madsen blev nr. 4.

I Dame Senior viste Silkeborg Kajakklubs maraton specialist Annemia Pretzmann sikker roning og vandt i tiden 2 timer 05 min. 42 sek. hvilket var over 2 min. hurtigere end de nærmeste konkurrenter.

Dame U18 roede K2, og her vandt Silkeborg Kajakklub, ligesom i Herre U18 K1, både guld, sølv og bronze. Cathrine Rask og Line Langelund vandt guld i tiden 1 time 59 min. 19 sek. Sølvmedaljerne blev vundet af Helene Fabrin-Brasted fra Vallensbæk sammen med Caroline Emilie Fauerschou i tiden 2 timer 05 min. 06 sek. Og bronzen gik til Frederikke Maretti der roede sammen med Anne Hauge Sørensen fra Køge i 2 timer 07 min. 37 sek.

Og endelig vandt Thorbjørn Rask Herre U16 K1 17 km. i 1 time 22 min. 28 sek.