Kongensbro Classic rykkes til søndag den 6. december

Ved uheldigt sammenfald af henholdsvis indvielse, jubilæum og årets Kongensbro Classic, har turudvalget taget beslutning om at Kongensbro Classic rykkes til søndag den 6. december, idet vi så håber at kunne se rigtig mange turroere til begge arrangementer!

Søndag den 6. december
Kongensbro Classic

Årlig traditionsrig motionsrotur til Kongensbro Kro, hvor alle kan være med uanset niveau og bådtype.

Vi starter fra klubben i to grupper:
De som ikke ror så hurtigt starter kl. 9.30
De som ror hurtigere starter kl. 10.00

Ud fra tilmeldingslisten vil I blive krydset af ved afgang, så vi har styr på at alle mand kommer med og godt afsted. Derfor bedes du være opmærksom på, at du er blevet “set” inden du sætter kajakken i vandet.
Bådtrailere og biler køres til Kongensbro kl. 8.00. Kørsel tilbage til klubben, hvor der sluttes af med glögg og æbleskiver.
Formøde torsdag den 3. december kl. 19.00 i klubben.