Olympic Hope regatta 2015

Silkeborg Kajakklubs mange talenter har netop afsluttet en lang og resultatmæssig flot stævnesæson 2015.

For Silkeborg Kajakklubs unge talenter var sæsonens sidste internationale stævne Olympic Hope regattaen i Bydgoszcz i Polen, der havde deltagelse af 24 landes U15, U16 og U17 Landshold. Silkeborg Kajakklub deltog med 5 aktive på det Danske U15, U16 og U17 Landshold.

Silkeborg Kajakklubs 5 talenter leverede flotte resultater, og leverede alle finaler, og 2 vandt medaljer.

Mette Gravesen og Line Langelund vandt guld i Dame U17 firerkajak over 200m. sammen med Sigrid Bøgh Jensen fra Struer og Stine Høy Møller fra Vejle. Sejren blev sikret i et tæt opgør med Tyskland og Portugal, hvor målfotoet afslørede at Danmark var 0,07 sek. foran Tyskland og 0,10 sek. foran Portugal.

Der var flere medaljer til de to unge kajaktalenter fra Silkeborg Kajakklub. I toerkajak vandt Mette Gravesen og Line Langelund en sølvmedalje i Dame U17 toerkajak over  1.000m. og endelig vandt Mette Gravesen 2 stk. bronzemedaljer ved at blive nr. 3 på både Dame U17 enerkajak over 200m. og Dame U17 enerkajak over 500m.

Emil Skovgaard deltog i den danske Herre U17 firerkajak. Her roede mandskabet en flot 1.000m. finale og lå længe på trejdepladsen, men blev overhalet af Tyskland på de sidste 100m. og endte derfor på fjerdepladsen. Emil Skovgaard var også i Herre U17 finalen i firerkajak over 200m. hvor blev det til en 7. plads.

Caroline Emilie Faurschou deltog bl.a. i 3 løb i Dame U15 enerkajak. Her blev det først blev til en 6. plads på 1.000m., derefter en 8. plads på 200m. og til sidst en 9. plads på 500m.

Og endelig deltog Gustav Skovsager på Herre U16 K2 500m. hvor det blev til en 9. plads, sammen med Malthe Hansen fra Vejle.

OHR 2015 - 2.jpg