Gratis livredderprøver i SK

Silkeborg kommunes regler for klubbers brug af svømmehaller kræver, at viskal betale 250 kr i timen – eller selv stille med egne godkendte livreddere.
Livreddere skal være over 18 år for at have det fulde ansvar. Livreddere mellem 16 og 18 accepteres også, men skal så suppleres af en person over 18 år (f.eks. en forælder på bassinkanten), som har det overordnede ansvar.

Kajakklubben uddanner derfor hvert år et antal livreddere. Prøven er gyldig i et år. Vi har bestilt DGI til at afholde kursus for os

lørdag d. 7. november kl. 9 til ca. 14 på Højskolen.

Vi starter med et 3-timers kursus i førstehjælp og derefter bliver der afholdt bassinprøver, hvor man bl.a. skal dykke ned og hente 2 dukker op fra bunden af bassinet (i den dybe ende).
Hvis I vil læse mere om det, kan det ske på DGI’s hjemmeside:
http://www.dgi.dk/media/5435/bassinproeve-gennemgang-af-praktisk-del.pdf

Der er plads til ca. 15 deltagere. Hvis flere tilmelder sig, vil vi prioritere således:
1)         a. Frivillige bassinvagter til træningen tirsdag aften.
            b. Trænere eller bassinvagter til træningen fredag eftermiddag.
            c.  Deltagere fra polo-holdene.
2)         EPP-instruktører, som ønsker at supplere med livredderprøven.
3)         Medlemmer generelt – som enkelte gange vil være til rådighed som livredder.

Kurset er gratis.

Send venligst en tilmelding til Poul Helge pha@pc.dk, hvis du vil deltage.
Skriv både navn, telefonnr og hvilken af grupperne 1a, 1b, 1c, 2 eller 3 du tilhører.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse.