Husk at tilmelde dig til Paradisløbet

På søndag den 11. maj kl. 11 går det løs med Paradisløbet på Silkeborg Søerne.

Der skal lyde en stor opfordring til alle klubbens medlemmer til at komme og deltage. Alle kan uden problemer være med og det er en oplagt mulighed for at komme i gang med at ro konkurrencer i løbet af sæsonen eller blot at nyde den flotte natur. Det bliver næppe nemmere i forhold til alt det praktiske som omklædning og udstyr.

Du kan vælge mellem to distancer. Den ene er 24 km, mens distancen for trimklassen er 12 km. Begge distancer går selvsagt en tur til Paradiset. Der vil være sikkerhedsbåde undervejs og hjælpe dig, hvis uheldet skulle være ude. 

Der vil være start og mål foran klubben i Indelukket. Alle deltagerne sendes afsted i aldersklasser, så du ikke bliver mast og det er dine rovenner du sendes afsted med.

Tilmelding sker på klubbens opslagstavle eller til tilmelding@silkeborg-kajakklub.dk

 

Vi ses på søndag!