Brandenburg 2014

114 af de bedste danske U16, U18 og U23, samt enkelte seniorer deltog i den 23. Grosse Brandenburger Regatta.

(forkortet undersættelse fra den tyske stævneledelse)

Regattaen var startskuddet på den tyske kajaksæson, og med mere end 1050 deltagere fra syv forskellige lande blev der sat stævnerekord.

Af de 168 udenlandske deltagere var de 114 fra Danmark, og danskerne var det klart mest vindende hold med 29 guldmedaljer og 43 andre medaljer.

Langt de fleste roere var weekenden før stævnet vendt hjem fra træningslejre med deres klubber, og stævnet blev brugt til at landstrænerne kunne gøre sig nogle iagttagelser for den kommende sæson.

Landstrænerassistent John Svendsen var da også særdeles tilfreds med de præstationer han fulgte og de mange medaljer der blev hængt om halsen på de danske landsholdsroere.

Stævneledelsen har mange anerkendende ord for de danske præstationer og undrer sig naturligvis over hvad der gør at det lille naboland med ca. 5 mio. indbyggere har så mange og store talenter og ikke mindst har så flotte resultater i en sport, der kun i mindre omfang har offentlig opmærksomhed i Danmark.

 I hvert fald endnu(red.)

 Dagnæs viste tænder!      (foto Lucas Jørgensen)

Dagnæs viste tænder!      (foto Lucas Jørgensen)

Den højest renommerede danske kajakklub, Silkeborg Kajakklub, har fx 75 aktive kaproere, og udgør naturligvis derfor en stor del af de danske landshold.

DKF´s Eliteansvarlige Tom Faurschou kunne fortælle at man i Danmark ikke har en decideret skole for kajakroere, men at der er gode muligheder for at kunne kombinere skolegang og idræt, via de Team Danmark aftaler der indgås, hvis det sportslige niveau hos roeren er der. ”Der er fx i Silkeborg mulighed for at kunne morgentræne og for at træne igen efter skoletid.” ”Ligeledes er der i aftalerne mulighed for ekstra skolegang og lektiehjælp i de perioder hvor der er mange stævner og træningslejre/samlinger, som tager tiden”. ”Endelig er der også mulighed for at forlænge sit studie med 1-2 år”.

Tom Faurschou forventer at der igen til næste år vil være dansk deltagelse til stævnet. Han mindes med stor glæde sidste år, hvor Brandburgerklubben beredvilligt stillede en bådtrailer til rådighed for Silkeborg Kajakklub, da Silkeborgs medbragte trailer ikke kunne holde til mere, og dermed endte sine dage i Brandenburg.

 I stil med det planlagte i Sølystparken! (ca.) (foto Tom Skovgaard)

I stil med det planlagte i Sølystparken! (ca.) (foto Tom Skovgaard)

mere omtale og resultater følger.......