Kunne du tænke dig at skrive fra nogle af de mange stævner vi snart skal i gang med?

Vi har i SK en lang tradition for at sende en artikel til MJA om de mange flotte præstationer klubbens roere opnår.

Du behøver absolut ikke at være journalist eller forfatter, - vi holder af at kunne se et ”gør-det-selv-mærke”.

Du binder dig heller ikke til noget, men vi laver aftaler om hvilke stævner, de forskellige skribenter skriver fra.

Vi har de seneste par år, delt opgaven således at man skriver om den aldersgruppe, hvor man selv har børn/unge der deltager. Det gør det nemmere at huske at få alle nævnt.

Artiklerne skal sendes til Thomas Winther, som klipper de enkelte artikler sammen til artikler til Midtjyllands Avis.

Aftalen med Midtjyllands Avis er at de forsøger at finde plads til os i ”den store sport” (mandag), men det kræver at vi har sendt noget til dem, ledsaget af et par billeder, som de kan vælge imellem senest søndag kl. ca. 18.

U10-U14 kommer i avisen under Lokalsporten, tirsdag/onsdag, også her vælger avisen billede.

Midtjyllands Avis har altid været rigtigt flinke til at bringe vores artikler, og de har tilkendegivet at det vil de fortsætte med, især hvis vi bidrager med artikler og billeder. Billederne skal være minimum 2mb, og gerne i Jpeg-format.

Er du blevet nysgerrig, så kontakt Thomas på 29850928 eller twinther@webspeed.dk.