Søndagsskole i Kajakklubben

38 aktive og trænere osv. var samlet i klubben fra 11 - ca.  15, for at give de mange kajakker, der skal med til DM i Holstebro et eftersyn og en "make-over".

Der blev vasket, poleret og sat fodspark og sæder i,  og enkelt kajakker fik udskiftet styreliner. Mange af kajakkerne fik sat navneskilt og slagtape på, og rigtigt mange fik fjernet gammel Gaffa osv.

Vi har i år de absolut flotteste kajakker med til DM.

Super arbejdsindsats! 

Kapchef Tom Faurschou var rigtig glad for det fine fremmøde, og var glad for at klubben nu har en ny tradition i klubben, med at mødes til klargøringsdag weekenden før DM. 

Tom løftede også pegefingeren!

Han kunne fortælle at klubben, hvert år bruger omkring 15.000,- til at indkøbe reservedele til klubbens både.

En helt unødvendig udgift, som kunne undgås, hvis alle huskede at hjælpe til med at passe rigtigt godt på især sæder og fodspark. 

Så en stor opfordring fra trænerne og Kapchefen, til Jer alle om at vise maksimal respekt for klubbens materiel, og huske at I får sat sæder tilbage i mandskabsbådene, når I har valgt at bruge Jeres eget sæde. Det vil være en rigtig stor hjælp, og det kunne måske betyde at der i stedet for reservedelsindkøb, blev råd til at indkøbe, måske et nyt fjernsyn, bedre internet (Wi-Fi) eller andet alle vil kunne have glæde af.

Tak til kagekonerne, som havde sørget for at der var ca. 1-2 kvm. kage til de mange flittige.

Tak for en god dag, fra Kapchef, Sportschef, og trænere!

 

IMG_0714[1].JPG
 Kage og saftevand til afslutning!

Kage og saftevand til afslutning!