55 Silkeborg roere skal til DM SPRINT 2013 i Holstebro

Med 55 tilmeldte roere til årets Sprint DM, sætter Silkeborg Kajakklub endnu engang ny rekord for antal deltagere.

Det er jo dejligt at klubben har så mange talentfulde roere. 

Det kræver et kæmpe "setup" med telte, madlavning, klargøring af kajakker, trænerressourcer. og meget, meget mere.

Stævnet skal gerne være en rigtig god oplevelse for alle, og derfor håber Elitechef, trænere, assistenttrænere, holdledere, forældrerådet, journalister, fotografer, chauffører, knudemænd, hjælpere osv. på, at alle Jer der endnu ikke har sagt at I kan give et nap med, kontakter Forældrerådsformand Helena Graversen og melder Jer til en tjans, -  stor som lille. Vi er mange, der er erfarne med de praktiske gøremål, men vi har hårdt brug for at I melder Jer. 

Selvom du/I ikke har prøvet det før vil der være erfarne forældre til at hjælpe Jer.

 

Helena kan kontaktes på enten: tlf:  86824452 eller mail helena.graversen@mail.dk

 

 

Aktive roere på Superkraftcenter Silkeborg og på KAP1, skal huske at vi har klargøringsdag på søndag d. 1. september kl. 11.00-14.00.

Se nedenstående:

 

Klargøring til DM Sprint

På seneste trænermøde blev det besluttet, at der skal afholdes en klargøringsdag, hvor de både der skal med til Holstebro skal efterses og shines op.

Vi mødes SØNDAG den 1. september kl. 11.00 i klubben, og vi regner med at være færdige ca. kl. 14.00, hvor Elitechefen har en overraskelse.

Alle de mandskabsbåde og de K1 der skal med til DM skal vi have efterset:

                             Styreliner.

                             Fodspark og styrepind.

                             Ror.

                             Sæder.

                             Slagtape og nummerholder.

Have Silkeborg Kajakklub skilt på.

Vaskes og poleres.

Trænergruppen har en forventning om at alle aktive Silkeborgroere på Superkraftcenter Silkeborg og på KAP1 deltager. Udenbys Superkraftcenter Silkeborg roere er naturligvis også meget velkommen.

Vi håber på, at vi igen i år kan stille med et rekordstort hold, så bl.a. derfor skal vi have både der funker, - og funkler.

Så kom og giv en hånd med, så vi er så godt forberedte som muligt.

Trænerne byder på saft og kage undervejs, og Niklas og Lars vil hænge en oversigt op på opslagstavlen, over hvem der er ansvarlig for eftersyn af de forskellige mandskabsbåde.

På vegne af trænergruppen, Thomas Rask-Sportschef.