Silkeborg Kajakklub fik 10 Nordiske Mestre ved de Nordiske Ungdoms Mesterskaber 2013.

De Nordiske Ungdoms Mesterskaber i Sprint blev afholdt i Danmark i 2013.

Danmark stillede med et komplet landshold i U16, U18 og U21.

De seneste to år havde Danmark vundet holdkonkurrencen om det Nordiske Mesterskab meget overbevisende, og forventningerne til de danske roere var derfor meget høje.

I 2011 hvor mesterskaberne blev afholdt på Rocksjöen i Jönköping, Sverige, vandt Danmark med 693 point over Sverige med 567 point og Norge med 503 point, og med Finland med 198 point på fjerdepladsen.

I 2012, hvor det var Finland der afholdt mesterskaberne på Kaukajärvisøen i Tampere,  var sejren endnu mere overbevisende end året før.

I 2013 blev mesterskaberne afholdt på Bagsværd Sø. Pointene er endnu ikke gjort op, men med Danmarks sejre i over 80 % af de afholdte discipliner, er der ikke tvivl om hvor den samlede holdsejr lander.

Silkeborg Kajakklub var som i de tidligere år særdeles godt repræsenteret på landsholdet, i år med 18 roere.

5 U16 roere blev Nordisk Mester:

Cathrine Rask, Anne-Sofie Winther, Søren Maretti, Nicolai Winther, Emil Skovgaard

og 5 U18 roere:

Katrine Græsbøll Christensen, Casper Pretzmann, Sebastian Søndergaard, Morten Graversen og Mads Brandt Pedersen.

Der blev dystet på distancerne 200m, 4 x 200m stafet, 500m, 1000m, 2500m og 5000m, i både K1, K2 og K4 på de tre korte distancer.

Silkeborg Kajakklubs Nordiske Mestre havde i alt 30 guldmedaljer med hjem.

Udover de mange guldmedaljer blev der også hentet 21 sølvmedaljer og 10 bronzemedaljer, som betyder at Silkeborg Kajakklub er den største medaljesluger ved dette års Nordiske Mesterskaber.

Vores gode venner fra Maribo Kajakklub havde også 30 guldmedaljer med hjem, og vi er flere der er meget imponeret over det meget høje niveau der er på det danske U-landshold.

Der er mange klubber repræsenteret på U-landsholdet, og det understreger at det store talentarbejde, der foregår i rigtigt mange klubber har effekt. Så en stor ros til alle de mange trænere, der medvirker til det.

Det lover rigtigt godt for en masse international succes i årene der kommer, og vi kan håbe på at DKF også kan se det. Noget tyder i hvert fald på det, for Bestyrelsesformand i DKF, Ole Tikjøb, sagde ved stævnets åbningstale at ”Vi skal passe godt på Jer”.

Det glæder vi os til at se ført ud i praksis, for det har Ole ret i.

 

Liste over medaljer, og bedste præstationer:

Cathrine Rask  6 guld, 1 sølv, 1 bronze.

Anne-Sofie Winther   5 guld, 1 bronze.

Katrine Græsbøll Christensen  4 guld, 1 bronze.

Søren Maretti   3 guld, 4 sølv.

 Emil Skovgaard   3 guld, 2 sølv.

Casper Pretzmann  3 guld.

Nicolai Winther  2 guld, 2 sølv.

Morten Graversen  2 guld.

Mads Brandt Pedersen  1 guld, 2 sølv.

Sebastian Søndergaard  1 guld, 1 sølv.

Nanna Aagaard  3 sølv, 1 bronze.

Line Langelund  2 sølv, 1 bronze.

Mikkel Thybo 2 sølv.

Christina Winther  1 sølv, 2 bronze.

Mette Gravesen  1 sølv, 1 bronze.

Jonathan Dagnæs  2 bronze.

Frederik Faurschou   4. plads i 4x200m stafet.

Christian Simonsen  5. plads i K4 500m.

I alt 61 NM medaljer

 

Silkeborg drengene laver en 1-2-3 med lidt hjælp fra Ibsen og Willanden.

Silkeborg drengene laver en 1-2-3 med lidt hjælp fra Ibsen og Willanden.

4 Silkeborgpiger på podiet!

4 Silkeborgpiger på podiet!

Pape og Larsen ordner verdenssituationen!

Pape og Larsen ordner verdenssituationen!

Ole Torp, Pape, Darfeldt, og Tikjøb. Fjeldvig (forhenv. U18/23 Landstræner) i baggrunden. Sikken et kropssprog!

Ole Torp, Pape, Darfeldt, og Tikjøb. Fjeldvig (forhenv. U18/23 Landstræner) i baggrunden. Sikken et kropssprog!

Hmmmm, ingen kommentarer!

Hmmmm, ingen kommentarer!