Amagerstrandpark Rundt 2013, flotte Silkeborg resultater.

Sundby Kajakklub afholdt traditionen tro, det store maratonstævne den sidste weekend i juli.

Løbet starter med den for stævnet specielle fælles start.

Lidt i stil med de gamle Lé Mans starter.

Man løber til sin båd og forsøger på ikke at blive offer for det meget urolige vand det efterlader.

Herefter er det et relativt roligt, men alligevel et hektisk maraton løb, med ca. 20 km og 2 overbæringer på strand.

Eliteafdelingen har ikke prioriteret dette løb i deres stævnekalender, men alligevel var 9 Silkeborg roere taget til Amager Strand for at ro.

I Dame Senior var Jeanette Løvborg og Annemia Pretzmann til start, guld og sølv, - og ikk´ så meget snak!

I herresenior stillede Thomas Rask til start, og han havde tilsyneladende fået løst de tekniske problemer han havde til DM Maraton, og sluttede på en flot 17. plads, slået i den sidste spurt kun 1 sek. efter sin datter, som blev vinderen af pige U16.

I herresenior K2 stillede Emil Noe og Sebastian Søndergaard op, heller ikke så meget snak der, tre minutter ned til sølvmedaljen og dermed en sikker guldmedalje.

I Pige U16 var Cathrine Rask og Frederikke Maretti (U14) til start,- guld og bronze, og heller ikke så meget snak!  Flot!

I drenge U16 stillede Jonathan Dagnæs op, og efter den meget flotte sølvmedalje i K1 ved DM Maraton (og guld i K2), så viste han igen, at han er i rigtig god form, guldmedalje, - og ikke så meget snak!

Til start var også Thorbjørn Rask, men han måtte udgå med problemer med drikkedunken.

De mange flotte sejre og resultater, vandt Silkeborg Kajakklub hovedpræmien, som var en KAP kajak af mærket BAKO, (Ungarn) skænket af bl.a. Kajakhotellet til en værdi af ca. 10.000,-.

De to hurtigste, (Jeanette Løvborg og  Jonathan Dagnæs) og de to langsomste tider fra klubberne afgjorde resultatet, og her var Silkeborgs gennemsnitstid klart den hurtigste.

Tillykke med de flotte resultater!

 Sebastian Søndergaard og Emil Noe på vej mod en sikker sejr og med overskud til et smil!

Sebastian Søndergaard og Emil Noe på vej mod en sikker sejr og med overskud til et smil!