Sjuskefejl betyder at en mulig EM-titel er tabt.

DKF har ved tilmeldingen til det nu igangværende Ungdoms Europamesterskab, glemt at tilmelde den forsvarende Europamester Emma Jørgensen til K2 1000m.

Emma Jørgensen, som sidste år vandt sammen med Amalie Thomsen,  skulle i år have roet K2 løbet sammen med Silkeborg Kajakklubs egen Katrine Græsbøll Christensen, De var af rigtig mange udråbt til storfavoritter til Europamesterskabet på den distance.

For Katrine betyder det, en forpasset chance for at få sit store internationale gennembrud, og man kan kun gætte på hvilke tanker, der må ryge igennem hovedet på hende og Emma, og selvfølgelig også hendes jævnaldrende klubkammerater, trænere og ledere.

Vi, der kender Katrine, ved at hun træner al den tid hun overhovedet kan finde, når skolen har taget sit, og så må det være ganske forfærdeligt at opleve, at andre ikke passer deres arbejde. 

Man kan, - set fra sidelinjen, håbe at både bestyrelse og direktion i DKF har en interesse i af finde frem til årsagen, og ikke mindst til at få lavet tiltag, der sikrer at noget lignende ikke (som i aldrig) sker igen.

Her kan I læse en artikel :

http://folketidende.dk/artikel/br%C3%B8ler-forhindrer-maribo-pige-i-forsvare-em-guld

Hvis du Katrine, Emma og andre skulle hænge med mulen, så håber vi, at I husker, at du og Emma også til næste år er U18, og at I der vil kunne tage revanche, og vise at titlen var Jeres i år, både på K1 og K2, men også i K4 distancer.

I er verdenseliten i Jeres alder, og det kan ingen tage fra Jer!  

Vi er SÅ stolte af Jer, og Jeres landsholdskammerater.