Kraftcenter Silkeborgs forårstræningslejr 2013 i Le Temple sur Lot – uge 14 overstået og hjemrejse.

Sidste uge af KC Silkeborgs forårstræningslejr er slut. Fredag den 5. april, efter træningen, blev de to kajaktrailere pakket, og forlod Centre Omnisports - Base de Plein Air i Le Temple sur Lot med kurs mod Silkeborg. Kajaktrailerne og de to biler med i alt 12 deltagere forventes hjemme sent lørdag aften. De resterende 28 deltagere flyver hjem lørdag og er ligeledes hjemme sent lørdag aften.

Uge 14 har indeholdt 5 træningsdage, hvor der er blevet trænet mellem 100 og 130 km. kajak og trænet 1 x vægt, 1 x løb og 1 x cirkeltræning.

Træningslejren har været præget af et godt sammenhold og kammeratskab, hvor de ældre og mere rutinerede deltagere har været gode til at hjælpe de yngre og mindre rutinerede.  Fritiden mellem træningspassene er blevet brugt enten på at hvile ud, eller på aktiviteter som: playstation, film, lektier, bordtennis, shopping, boldspil, cykelture, mm.

34 af deltagerne har under træningslejren fået udarbejdet skriftlige målsætninger for sæsonen 2013. Målsætningerne indeholder mål for: landsholdsudtagelser, placeringer til danske stævner, personlige rekorder, udvikling af træning samt mentale egenskaber. Målsætningerne er blevet godkendt gennem en individuel samtale med cheftræner Finn Pape.

Maden har været god med: ostetallerken, forret, hovedret og dessert hver dag. Værelserne har været meget simple, bl.a. med toilet på gangen. De sidste nætter boede 8 deltagere dog i de nye og flotte værelser i den nye værelsesfløj, hvor værelserne har hotelstandard. Træningsforholdene har været gode både på vandet, i fitness-lokalet og i vægtlokalet. Bl.a. det at vi kunne reservere fitness-lokale og vægt-lokale samtidigt, og at alle 37 aktive derved kunne styrketræne samtidig var en stor fordel. Det var også en stor fordel at alle 40 deltagere trænede, spiste og boede inden for få hundrede meter. Kraftcenter Silkeborg fik under opholdet mulighed for at reservere værelser i den nye værelsesfløj med toilet og bad på alle værelserne. Derfor er det allerede nu besluttet at påsketræningslejren i 2014 igen finder sted i Le Temple sur Lot.

DSC00153.jpg

Der er nu kun 2 uger til Copenhagen Spring Regatta, som indleder den danske sæson for sprint stævner. Mange har vist flot roning under træningslejren, og har vist at de er klar til at deltage ved Copenhagen Spring Regatta, hvor der er kvalifikation til mange af DKFs sprint landshold 2013. Silkeborg Kajakklub deltager i weekenden den 20. og 21. april ved Copenhagen Spring Regatta med: 6 stk. seniorer, 9 stk. U18 og 14 stk. U16/U14.

Der er blevet lavet en række videoer fra træningslejren. Videoerne kan ses på følgende link:

http://www.youtube.com/watch?v=Z7VR6zRvRI4&fehttp://www.youtube.com/watch?v=6OEJV2MQFGY&feature=youtu.beature=youtu.be

http://www.youtube.com/watch?v=6OEJV2MQFGY&feature=youtu.be

http://www.youtube.com/watch?v=HqJkIVY3CzM&feature=youtu.be

Finn Pape