Turudvalgets arrangementer i 2013

Alle turene har tilmelding her på hjemmesiden. Du vælger den tur, du vil tilmeldes, udfylder om du kan lægge bil til turen, skriver evt. en kommentar i kommentarfeltet og trykker på Tilmeld.  Det er vigtigt, at du har udfyldt dine personlige data, i din profil, da tilmeldingssiden trækker oplysninger direkte herfra. Hvis du fx ikke har indtastet en e-mailadresse, kommer du ikke til at modtage oplysninger om turen. Du kan tilføje tlf. og e-mail til din profil under Rediger profil, øverst til venstre på hjemmesiden. Husk også at melde dig fra en tur igen, hvis du ikke kan komme med på turen alligevel, så der ikke går koks i planlægningen. 

NB! Skriv ved tilmelding i “Kommentar” feltet, hvilken kajak du ønsker at ro i. På den måde vil vi forsøge at holde styr på kajakker. Så skynd dig at meld dig til inden en anden har reserveret din yndlingskajak! (DU SKAL NATURLIGVIS TJEKKE, AT DIN ØNSKEKAJAK IKKE ALLEREDE ER RESERVERET AF EN ANDEN, INDEN DU SKRIVER KAJAKNUMMER PÅ!) Der udstedes dog ingen garantier for, at du kan få din ønskede kajak!

5. maj:

Weser Marathon

Både for tur- og havkajak.
Mere om turen senere.
Se evt. denne hjemmeside.
Kontaktperson Claus Nørregaard på claus@privat.dk

9. - 12. maj:

Gudenå Explorer

Både for tur- og havkajak
Pak kajakken, mød foråret og følg i kølvandet på "Tour de Gudenå".
120 km over 4 etaper med plads og tid til udfordring, nysgerrighed, samvær og naturoplevelse.
Her er strømmende vand, søer med bølger og modvind, en meget smuk natur og en spændende og medrivende kulturhistorie!
Starten på kajakturen går torsdag den 9. maj kl. 10.00 fra Skanderborg Søbad.  Her kan du både være sammen med andre eller selvstændig i oplevelserne langs Gudenåen. Der er fælles start og afslutning og bestemt mulighed for at møde andre turdeltagere undervejs.

1. etape Skanderborg - Ry ca. 28 km.
2. etape Ry – Silkeborg ca. 18 km. (alternativt videre til Sminge ca. 29 km.)
3. etape Silkeborg/Sminge – Bjerringbro ca. 39 km. (fra Sminge ca. 28 km.)
4. etape Bjerringbro – Randers ca. 33 km
Afslutning på Tørvepladsen i Randers, ved Randers Regnskov.

Læs mere på denne side, som er beskrivelse fra tidligere Gudenå Explorer. NB! tid og dato passer ikke. http://www.gudenaa-explorer.dk/default.aspx?id=m7s1

Kontaktpersoner Jens Christiansen på jensagnarc@gmail.com og Karen Boel.

7. - 8. juni:

Nattergaletur til Sminge Sø

Både for tur- og havkajak.
Vi ror til Sminge Sø og lytter til nattergalen. Der er mulighed for overnatning i naturen.

Formøde onsdag den 5. juni kl. 19.00 i klubben.
Du kan høre nattergalen og læse om fuglen her.
Se også billeder og beskrivelse fra sidste års vellykkede tur.
Tilmelding her på hjemmesiden senest 2. juni.
Kontaktperson Preben Pedersen på preben.8600@gmail.com

22. juni:

Begyndertur fra Ry og tilbage til klubhuset

Både for tur- og havkajak og særligt velegnet for nye roere.
Vi pakker trailer med både fredag aften den 21. kl. 18.
Lørdag morgen køres trailer og både til Ry. De andre deltagere tager toget kl. 10.04 til Ry, og går ned til bådene ved Ry havn.
Herfra ror vi tilbage til Silkeborg. Der vil evt. være mulighed for at ro i mindre grupper med forskellig hastighed, og der er rutinerede med, så ingen bliver tabt.
Efter evner og lyst kan vi gøre turen kortere eller mindre. Den direkte tur er ca. 20 km. lang. 

Medbring rigeligt drikkevand, en stor madpakke og evt. lidt sødt - vi kan arrangere at nogen bager en kage. Medbring evt. lommepenge, hvis en is skulle friste under vejs. Ellers almindeligt rotøj, redningsvest og solbeskyttelse. 

Når vi kommer tilbage til klubben arrangerer vi grill og hygge i klubben. Mere om dette senere...
En fantastisk mulighed for at få nogle kilometer i ro-armene og finde rokammerater. 

Tilmeld dig her senest søndag den 16. juni.
Formøde i klubben onsdag den 19. juni kl. 19.00
Læs beretning fra en nybegynder på turen i 2009
Se billeder fra begynderturen i 2012
Kontaktperson Jette Stensgaard på jette.stensgaard@privat.dk

7. juli :

Tur til Himmelbjerget

Både for tur- og havkajak.
Vi ror til Himmelbjerget, hvor vi spiser de medbragte madpakker på toppen af "bjerget". På vej hjem gør vi stop ved Slåen sø, hvor de der har lyst snupper en badetur. 

Ingen tilmelding - du møder bare op iført rotøj, badetøj og madpakke klar til afgang præcist kl. 10!

2. - 9. august

Sommertur til Sverige

Både for tur- og havkajak.
I år går sommerturen til Sverige, nærmere bestemt de mange søer nord for Göteborg ved Bengtsfors, hvor vi camperer på en Dalsland camping lige ned til vandet. Meningen er naturligvis at gå på opdagelse på de mange søer.

Ärtingen og Lelången giver en del turmuligheder. Man sætter bådene i Ärtingen ved campingpladsen og der kan via en rørforbindelse under vejen 7-800 m fra campingpladsen roes ud i Lelången. En rundtur i Ärtingen er ca. 24 km, mens man næppe når gennem Lelången på én dag. Via Bengtsfors er der også forbindelse sydpå til Laxsjön, og tager man en kort køretur med bådene på traileren, giver søen Svärdlången 4-5 km fra Bengtsfors en flot naturoplevelse. Den er lukket for motorbåde og kan også være en god mulighed på blæsende dage, da den er ret smal og i læ af høje skråninger.

Der er foreløbigt booket 2 biler samt 1 trailer til færgen Grenå-Varberg og retur. Da færgepriserne stiger i pris frem mod sommeren, vil hurtig tilmelding være en fordel. Hvis du er interesseret, skal du derfor hurtigst muligt kontakte Erik. 

Har du ikke mulighed for at tilmelde dig allerede nu, er der altid mulighed for at køre syd om - over Storebælt og Øresund. Det koster blot ca. 125 kr mere end færgeoverfarten.

Den lille trailer er booket. Skulle der blive brug for det, kan vi supplere med både på tagbøjler.

Prisen for turen er - baseret på ”Flexi”- priser - inkl. kørsel, færge og telt på campingpladsen: ca. 1.200 kr. Hertil kommer maden - vi kan evt. medbringe en del hjemmefra for at gøre det billigere.

Det ville være dejligt at se såvel nye som gamle ”turroere” på denne tur - også havkajakker kan her finde fin anvendelse. Dem der skulle have lyst til det, kan tage et par dage ud i vildmarken, men vil forhåbentlig også være med til det sociale hjemme på campingpladsen.

Formøde i klubben mandag den 24. juni kl. 19.00.
Bindende tilmelding her senest søndag den 23. juni. Senere tilmelding dog mulig hvis du kører selv - efter henvendelse til kontaktpersonerne Erik Overbeck på erik.overbeck@gmail.com.
Læs om en deltagers super-oplevelser på turen i 2007, hvor turen også gik derned
Se også billedgalleri fra turene i 2010 og 2012.

11. august:

Rundt om Helgenes

Kun for havkajak med niveau svarende til EPP2 - at kunne makkerredning er et krav.
Rovandet omkring Helgenæs er virkelig skønt, med mulighed for at opleve marsvin og evt. tage et stop for at besøge Helgenæs Fyr og Tyskertårnet.

Helgenæs er speciel på den måde at man kan ro en 20 km tur og komme tilbage til udgangspunktet uden at skulle ro tur/retur. Der er dog ca. 700 m. at gå mellem startpunktet og slutpunktet. Afhængig af vejret kan man vælge at starte på vestsiden (mod Århus) eller østsiden (mod Ebeltoft) af øen.  Der er parkeringsmulighed lige ned til vandet på begge sider af Helgenæs. 

Vi pakker trailer lørdag d. 10/8 kl. 16.
Søndag d. 11. august kl. 8.00 kører vi fra klubben - du kan vælge selv at køre til Helgenæs eller at følges med turlederen.
Kl. 9.30 starter vi fra P-pladsen på vestsiden af Helgenæs. (Kør ud på Dragsmurvej og find parkeringspladsen, der vender ind mod Begtrupvig. Her er det perfekt at læsse af på græsset. Når man kommer tilbage på den anden side af Helgenæs er der ca. en km at gå tilbage til bilen, hvis man da ikke flyttede den over på den modsatte side ved turens start.)
Turen varer ca. 5,5 time inkl. pause. Kørsel mellem Helgenæs og Silkeborg ca. 1.20 min hver vej.

Forventet hjemkomst til Silkeborg søndag eftermiddag kl. ca. 17, hvor vi hjælpes ad med at lægge bådene på plads.

Medbring: Mad og drikkevarer til eget forbrug.
Tilmelding senest den 4. august her.
Kontaktperson Karin Jansen på karin.jansen@privat.dk

24. august - 1. september:

Havkajaktur til øen KRK i Kroatien

Turen tager udgangspunkt i en rotur omkring øen Krk, en tur på kun 112 km.
Alt afhængig af ambitionsniveau og vejr kan denne tur forlænges, eller der kan planlægges ture med udgangspunkt fra en base.
Detaljeret tur planlægning vil ske, når vi ved, hvor mange deltagere der kan samles om turen.

Der er et dansk firma, som udlejer kajakker på øen i byen Omisjal. Kik evt. på dette link http://www.dm-seasport.com/information.html 
De har også turforslag på deres hjemmeside, som vi evt. kan hente inspiration fra: http://www.dm-seasport.com/turforslag.html

Der er 1600 km til Krk fra Silkeborg. Nogle har mulighed for at have kajakker på taget, men vi kan også, hvis der er behov og mulighed,  tage en trailer med på turen. Alternativt kan der lejes kajak på øen, pris ca. 20 euro pr. dag.

Er du interesseret så giv din tilbage melding hurtigst muligt, så du kan være med til at planlægge turen. Vi vil lave et planlægningsmøde i foråret.

Turleder Claus Nørregaard, input eller spørgsmål til mig på claus@privat.dk
Forhåndstilmelding inden den 1. maj. Tidlige tilmeldte kan få indflydelse på turen. 

20. september:

Fuldmånetur

Både for tur- og havkajak.
Vi ror ud og kigger på den fulde måne. Hvis vejret er til det, gør vi holdt et hyggeligt sted under vejs, og drikker kaffe/te m kage/snakc. Hvis vejret er mindre godt, indtager vi de medbragte lækkerier, når vi er tilbage i klubben. 

Ingen tilmelding - du møder bare op og er klar til afgang kl. 21. og husk noget at drikke, evt. kage/snack og en rød og en hvid lygte! 

Kontaktperson Karen Boel.

7. december:

Kongensbro Classic

Både for tur- og havkajak.
Årlig traditionsrig motionsrotur til Kongensbro Kro, hvor alle kan være med uanset niveau.
Vi starter  fra klubben i to grupper:
De som ikke ror så hurtigt starter kl. 9.30.
De som ror hurtigere starter kl. 10.00.

Ud fra tilmeldingslisten vil I blive krydset af ved afgang, så vi har styr på at alle mand kommer med og godt afsted. Derfor bedes du være opmærksom på, at du er blevet “set” inden du sætter kajakken i vandet.
Bådtrailere og biler køres til Kongensbro kl. 8.00.  Kørsel tilbage til klubben, hvor der sluttes af med glögg og æbleskiver. 

Formøde torsdag den 5. december kl. 20.00 i klubben.
Tilmelding her på hjemmesiden senest 4. december.
Kontaktperson Jette Stensgaard på jette.stensgaard@privat.dk