Omskoling fra turkajak til havkajak og vice versa

Den kommende sæson kan de af klubbens medlemmer, der har EPP2 bevis og har roet minimum 200 km i klubben, blive omskolet fra turkajak til havkajak og vice versa.

Kursusforløb og pris

For at blive omskolet, skal man tilmelde sig og følge et fuldt instruktionsforløb uanset om det er i turkajak eller i havkajak. Forløbet tilbydes til halv pris – 500,- kr. – forudsat at man har egen vest.
Vi mener, at det er vigtigt for kursisterne at deltage i et fuldt forløb, for at sikre, at de får den rigtige roteknik i begge discipliner.


Tilmelding

Ved tilmelding skal man skrive sig på den almindelige venteliste på hjemmesiden, som alle andre, men huske at skrive, at man allerede er SK havkajak medlem eller SK turkajakmedlem og skal omskoles, så vi ikke kræver for mange penge for forløbet.
 
Vi kører efter princippet først til mølle og derfor vil der ikke blive taget specielle hensyn til klubbens egne roere, der skriver sig på venteliste.

Hvor tilmelder man sig?

Du skal skrive dig på ventelisten til turkajak eller havkajak på hjemmesiden under topmenuen kontakt/bliv medlem. Listen finder du nederst på siden.