4 stk. udtaget til Herre Senior Landsholdstrup

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget 13 aktive til ny Herre senior Landsholdstrup.

Silkeborg Kajakklub er repræsenteret med 4 deltagere:

 Emil Stær er et af de sikre valg på det danske Herre senior Landshold. Emil Stær har været fast mand på det danske Senior Landshold siden han rykkede op i seniorklassen i 2008. Emil Stær har repræsenteret Danmark ved både Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege. Emil Stær var i 2012 Europamester i K4 1.000m. og blev nr. 5 ved OL i London.

Jeppe Jensby er et af de unge talenter i dansk kano og kajaksport. Jeppe Jensby har i sæsonen 2013 roet sinn første sæson i seniorklassen, og har bl.a. opnået en række flotte internationale resultater. Jeppe Jensby blev bl.a. nr. 6 ved U23 EM i både K2 500m. og ligeledes nr. 6 i K4 1.000m. Jeppe Jensby var også udtaget til VM for seniorer.

Emil Noe Nielsen har over 2-3 år udviklet sine resultater til først at være sikker finaleroer ved danske stævner i 2012, og i 2013 til at være i den bedste halvdel af finalerne ved de store danske stævner. F.eks. blev Emil Noe Nielsen nr. 4 på K1 1.000m. og nr. 5 på K1 500m. ved DM i 2013.

 Casper Pretzmann har i 2013 haft en helt fantastisk sæson i U18 rækken. Casper Pretzmann har bl.a. vundet VM guld på K2 maraton og VM bronze på K2 1.000m. Og Casper Pretzmann har også vundet EM guld i både K1 og 2 maraton samt EM bronze på K2 1.000m.  

 

Første aktivitet for det nye Herre senior Bruttolandshold bliver fællestræning på Bagsværd sø i weekenden den 23-24. november.  

 

Tillykke med udtagelsen.