Beretning fra motionsafdelingen havkajaktur 24. – 30. august 2014

 

Dag 1 – 14 km

 

Dagen startede med en dejlig varm morgen på campingpladsen i Rab, Alt tydede på at solcreme, shorts, T-shirt og hat ville blive vores standarduniform de næste 6 dage. Alle mand var tidligt oppe for at have god tid til at spise morgenmad, pakke telte ned og gøre klar til at pakke kajakkerne.

 

Aftenen før havde vi provianteret til et par dage i det lokale supermarked, så mad (og drikke) var der styr på. Kl. 10 skulle vi mødes med Jogi i en lille bugt 400 m. fra campingpladsen. På slaget styrede en større trailer ind på P-pladsen. Jogi, en hyggelig og kompetent kroat sprang ud og hilste på os.  Hurtigt fik vi kajakkerne ned på stranden – en 2-er kajak og 6 en-mands kajakker. Dertil kom vores egne tre kajakker, som var transporteret til Rab på taget af Nanna/Johans og Claus/Karens biler. Lidt af en præstation, eftersom ruteplanen ikke var helt så ukompliceret, som forventet :-)

 

Efter lidt bøvl med roret på den ene kajak og en strop der sprang ved lukning af lugen på Claus's kajak netop da alle sad i kajakkerne, svedige og klar til at ro, var vi endelig klar til at ro fra land kl. 13.45. Afsted gik det over det over tyrkisblå bølgetoppe i det smukke stræde mellem Rab og en mindre ø lige overfor. Langs bredderne fristede en række barer, som var svære at modstå i middagsheden.

 

Målet var en lille bugt 13 km. fra startstedet, hvor vi skulle slå lejr for natten. På et kort over Rab havde Jogi udførligt indtegnet og fortalt os, hvor vi måtte campere undervejs, hvor det var muligt at komme i land og holde pause, samt hvor vi kunne købe ind og hente frisk vand. Desuden fik vi en del information om de vinde, som blæser omkring Rab i sensommeren, og som man skal tage sig i agt for.

 

kl. ca. 16.30 rundede vi pynten på nordsiden af øen og fandt, efter endnu nogle kilometer, vores første lejrplads i en smuk bugt, omgivet af nogle meget specielle stenformationer på tre sider. Vi startede med en badetur, efterfulgt af kaffe og test af diverse småkager. Senere vandrede vi op på klipperne for at se os omkring og udforske det specielle stenlandskab, som er karakteristisk for hele nordsiden af øen.

 

Ved syvtiden slog vi teltene op og fik gang i gryderne. Der var stor forskel på menuerne – enkelte af os var til det enkle og primitive, andre havde medbragt kartofler, løg, grøntsager og koteletter m.m. På vores madhold opdagede vi til vores skræk, at vi var kommet til at købe hvidvin i stedet for rødvin. En hvidvin, som på det tidspunkt var omtrent så kold som en tændt brødrister. Vi besluttede at koge den medbragte pasta ind i hvidvin. Et tip, som vi gerne anbefaler til andre. Mad og vin indtog vi i fællesskab ved strandkanten. Temperaturen var skøn og holdt sig hele natten, som vi tilbragte med at drikke irish coffee og fortælle røverhistorier. Dem var der mange af ligesom de talrige stjerner, der blinkede over os hele aftenen :-)

 

Jan og Karin

 

Dag 2 – 23 km

 

Havkajaktur til Rab (Kroatien) – 2 dagen (turens længste etape på 23 km)

En tidlig, dejlig morgen med sol på ”teltpladsen” fra morgenstunden, helt rolig vand og en fisker der røgtede garn et stykke ude i vandet samt 11 havkajakker i vandkanten, groft sand/grus og sten overalt. 4 får var tidligere på morgenen passeret ret tæt forbi lejren.

 

Efter dejlig morgenmad med grød samt brød og ost roede vi ud på havet i sol, ingen vind og roligt vand. Dagens tur gik primært langs den golde, barske, naturlige og samtidig charmerende nordøstlige kyststrækning af Rab. Høje klipper med huler, revner og lodrette vægge og nærmest intet liv. Boraen (den til tider meget barske, kolde og tørre vind fra fastlandet) er medvirkende til, at der praktisk talt ingen plantevækst er på den del af øen. Og dog – enkelte steder med små planter og nogle steder var der desuden får (der må jo have været noget at finde deroppe).

Imponerende at ro tæt på og langs klipperne og samtidig studere udformningen af dem – som menneske er man jo blot en lille brik i det hele. Samtidig også vildt imponerende at ro et stykke fra klipperne og på den måde få et indtryk af størrelse i forhold til kajakroerne under klipperne. Det blev til et par pauser langs nordkysten, hvor der dog ikke var ret mange vige med sandstrand – så vi måtte (ikke helt frivilligt) dele en strand med mange tyskere med motorbåde og uden badebukser/badedragt.

Efter Nordkysten kom vi til civilisationen i form af en campingplads og en mindre by nær Lopar – noget af en kulturrevolution. Men et udmærket sted i forhold til indkøb og til at få fyldt vanddunkene samt evt. lidt fersk vand i hovedet. Nogle af os måtte også lige en tur til byen – en iskaffe kan jo trække i enhver. Henrik måtte desuden investere i et liggeunderlag – imponerende hvordan tingene kan blive væk i en havkajak med to luger !!! Efter proviantering mv. gik turen mod nord (den nordligste del af øen) og ind i diverse vige med mulighed for overnatning. Det barske klippelandskab var blevet afløst af fladere områder med maki (tæt krat af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer). Vi endte dog i sumpen – ikke at vi den aften indtog mere alkohol end de øvrige aftner. Området var meget lavvandet, og der var fugtigt og klamt overalt med små snegle med hvide huse, der indtog ydersiden af teltene, da lejren var blevet etableret.

Maden blev tilberedt på Trangia og som altid indtaget med stor glæde og appetit – det smager sørme godt derude. Mørket falder på ret tidligt, men heldigvis havde vores ”spejderdreng” Claus medbragt et par små blus samt ekstra stearin – det fungerede perfekt til fælles hygge og gode snakke efter opvasken. Det blev en forholdsvis kort aften for trætte kajakroere efter ca. 23 km på vandet den dag - men en ret lang, kold og klam nat.

Hanne og Eskil

 

 

Dag 3 – 15 km

 

Vi vågnede ved den hyggelige lyd af Claus og Karens trangia sæt der bliver gjort klar. Så er det tid at komme ud af lagenposen og få gjort morgenmaden klar. Der er stadig lidt fugt i luften, men den får solen hurtigt bugt med.

Det er dagen hvor vi for første gang på turen skal krydse over det åbne hav. Planen er, at vi fra vores overnatningsplads i bunden af en vig på den nordvestlige ende af Rab, skal krydse over til fængselsøerne fra Tito’s tid, Grgur (den nordligste) og Goli. Nogen ville gerne rundt om begge øerne, mens andre gerne ville have en lidt kortere tur, og nøjes med den nordligste. Vejrudsigten lyder vist nok på 5-7 m/sek i middelvinden, så der er udsigt til lidt bølger. Starten på dagens tur går fint i læ for sydøstenvinden, men da vi kommer fri af vigen og skal krydse over mod øerne, kommer vind og bølger kraftigt fra højre side.  Vi vælger så at ændre retning mod sydspidsen af Grgur, så vi undgår sidebølger. Efter formaninger om at holde sammen på gruppen beslutter vi at gøre forsøget. Det var en intens time i høje bølger og fuld fokus på at holde skuden på ret køl. Da vi nåede sydspidsen, tog turlederen en beslutning – der var ingen der skulle til Goli. Det var en lettelse, da vi rundede spidsen af øen og kom i mere læ for den ret hårde vind. Her fandt vi hurtigt en lille vig hvor vi nød en velfortjent kop kaffe med diverse snacks.

Herefter padlede vi videre rundt om øen, til en lille vig på den nordvestlige side af øen. Her ligger øens eneste aktive bebyggelse, en lille restaurant (med en formidabel udsigt), en anløbsbro, hvor små turistbåde bringer besøgende til øen (op mod 100 om dagen i højsæsonen). Attraktionen består i et besøg på restauranten og evt. en lille spadseretur til ruinerne af de gamle fængselsbygninger. Vi havde lidt de samme planer, og startede med en fantastisk frokost på den lille restaurant med efterfølgende afslapning oven på den lidt hårde tur.

Som sagt havde vi også planlagt at udforske øen lidt til fods. Selvom fodtøjet hos flere deltagere ikke var det mest velegnede til en vandretur på en klippeø (sandaler og sågar klipklappere), begav vi os af sted på den eneste sti der førte ind på øen. Her kom vi forbi ruiner af gamle fængselsbygninger, hvor naturen var godt på vej til at ”overtage”. Træerne voksede midt i de næsten sammenstyrtede bygninger, og fantasien havde frit spil i dette besynderlige scenarie. Lidt oppe i højden på var en stor del af klippesiden flisebelagt, et vandopsamlingssystem med fald mod et reservoir. Det må have været fængselets ferskvandsforsyning. Efter ca. en times opstigning nåede vi endelig øens højeste punkt, og vi nød den flotte udsigt over de omkringliggende øer og fastlandet.

Vel tilbage i lejren, fik vi sat teltene op, og mødtes til fælles spisning, mens de ’tamme’ hjorte listede rundt omkring os. Vejrudsigten for natten lød på storm, så vi vidste ikke hvornår vi kunne komme væk fra øen. Vi gik således til ro med en dejlig fornemmelse af en fantastisk dag, men også lidt spændt på den følgende.

 

Nanna og Johan

 

Dag 4 - 23 km

 

Det var en lidt hård og brutal morgen at vågne op, idet jeg (Per) fandt ud af, at mit liggeunderlag var punkteret. Fordelen er, at man bliver rettet ud. Ulempen er, at man er lidt ekstra mørbanket til en start….

Denne morgen var modsat alle de øvrige lidt fugtig. Det regnede let - men som de hærdede udemennesker vi efterhånden var blevet, var det ikke det store problem. Havregrøden smagte lige godt af den grund - måske endda en smule bedre. Karen og Claus havde medbragt hver sin paraply, og de skulle naturligvis vises frem. Vi andre havde indtaget den holdning, at ”det ikke hørte et liv i ødemarken til” - vi tog i stedet ly under restaurantens veranda….

Vi fik pakket sammen og gjorde os klar til afgang. Jeg skulle lige brillere ved at sætte mig i kajakken og lade mig kure ned af bredden - runde glatte sten - og ud i vandet. Desværre kommer der et tidspunkt, hvor midten af kajakken ikke har kontakt til hverken vand eller land, så jeg rullede rundt og måtte en tur i baljen til stor moro for alle andre. Dejligt at starte med at være gennemvåd… Advarslen om et tilsvarende forsøg er hermed givet - det kræver en del træning!

Vi var usikre på vinden denne dag. Der var givet en advarsel om, at den velkendte og barske ”Boa-vind” ville holde sit indtog op af dagen, så vi var indstillet på at give den en skalle fra starten. Karin og Claus roede ud omkring den nærliggende pynt og ud i det åbne vand for at rekognoscere. Vind og bølger blev godkendt, og så var det fuld fart frem.

Op af formiddagen blev regnen særdeles kraftig - det stod ned i stænger, og så var vi alle lige våde…. Vi oplevede denne dag at ro i blikstille vand for efter at runde næste pynt at komme ind i pænt store bølger.

Jeg tænker tilbage på, at det faktisk var dejligt at få denne dag med. Man oplever naturen fra en anden side i regnvejr, og skiftende vindretninger og skiftet fra blikstille til bølger - ja, det er det, som vi godt kan lide ved havkajak-ture. Her kommer havkajakken til sin ret.

Vi kom trætte og dyngvåde ind til byen Lopar nordfra ved 13-tiden. Alt var tilbage til normal standard - nemlig høj solskin. Alt tøjet blev hængt til tørre, og for en kort stund satte vi ”vildmarkslivet” på stand by og gik på restaurant. Enkelte seje naturfolk valgte rugbrødsmaden til og vogtede vores kajakker. Vi fik en stor (læs mega) hakkebøf, der truede med at slå os helt ud. Vi fandt dog skjulte kræfter frem, foretog fornødne indkøb hos købmanden, tankede vand og roede de sidste tre km til lejrpladsen.

En fantastisk lejrplads med strand på begge sider. Denne lejrplads var i øvrigt lige så ulovlig at overnatte på som alle de øvrige lejrpladser. Men vi blev heller ikke denne gang anholdt trods flittig patruljering fra søpolitiet….

Jan satte en ”varde” op i nærheden og instruerede om, at pigerne skulle vælge venstre og drengene højre side, når naturen kaldte. Fine forhold men undlad at løfte på de små bunker af sten….

Lejrpladsen var super - vores bedste, og vi kunne også denne aften sidde længe ude og hygge og tælle stjerner rundt om Claus’ medbragte haveplus med ekstra stumper af stearin…. Skøn aften!

Om natten kom så den kendte Boa-vind, og den stressede alle til at komme ud af teltene og sætte ekstra pløkke og barduner op. Vi overlevede - ingen mistede deres telte - og vi fik en ok nattesøvn. For mit vedkommende en ekstra dejlig nat på Henriks badeluftmadras….

 

Birgit og Per

 

Dag 5 – 21 km

 

Efter den hårde vind om natten, hvor teltene blev sikret med ekstra barduner og pløkke for ikke at blæse væk, vågnede vi op til en smuk morgen. Sol, svag vind og en eventyrlig udsigt over vandet til både øst og vest. En badetur i det fantastiske vand og lidt morgenmad, så var vi klar til at pakke sammen og læsse kajakkerne igen. Når man har prøvet det nogle gange, spist en del af den medbragte mad og fundet ud af hvor meget de forskellige sække fylder, er der pludselig god plads i kajakkerne.

Dagens sejlads startede smukt med at ro mellem nogle klippeskær og småøer inden vi skulle på mere åbent vand og krydse over til den sydvestlige pynt af Rab. Det giver altid en del snak om hvor og hvordan og hvad der er forsvarligt. Strædet var samtidigt sejlruten for en af øens færger. Nogen kunne se en færge komme tordnende mod vores små kajakker, men det viste sig dog at være en af de mange turistbåde på vej i den anden retning.

Men over kom vi og rundt om pynten. Det er et godt snorkel sted, så planen var at lægge ind. Men vinden havde taget lidt til, og der var mange bølger, så vi var nødt til at fortsatte om på øens sydside, hvor vi i stedet for fandt en rolig og smuk bugt. Her blev der spist frokost, snorklet og slappet af i solen og snorklet lidt mere, for nogle også en lille gåtur i øens eneste skov.

Sidst på eftermiddagen gik turen videre et par km til en vig, som vi havde fået at vide var det eneste sted med plads til os alle. Muligvis den største vig på den kyst, men plads var der ikke. Seks telte fylder alligevel meget, og stedet var ikke specielt hyggelig. Det er også svært at leve op til sammenlignet med den helt enestående plads fra aftenen før.

Egentligt var campen valgt for at skære dagen over og give mulighed for, at vi med en kort sejlads kunne komme tidligt tilbage til Rab by på sidste dagen for vores ekspedition. Så efter en hurtig forhandling var alle enige om at droppe campen og tage de sidste 12 km tilbage til Rab by. Det blev endnu en smuk rotur i solnedgangen inden vi kl. 20 i dagens sidste lys ankom til campingpladsen.

Aftalen var også, at vi stadig var på primitiv tur. Teltene blev sat op, lejrbålet blev pakket ud, og så blev der lavet mad på Trangia for sidste gang, Det var de sidste dåser og pulver mad. Ja tænk at ro rundt langs middelhavskystens berømte køkken, og så leve af dåsemad. Efter en lang dag på vandet og skyllet ned med det sidste vin og flasker, smagte middagen nu som vanligt på turen fremragende, og det blev en rigtig hyggelig og god aften til afslutning på vores fantastiske tur.

 

Henrik