Helgenæs – havkajaktur lørdag den 16. august 2014.
Keld, Bent, Mogens, Evin, Preben, Charlotte, Carl, Jens, Stewart og Asta.
10 deltagere i alt.
Kl. 8.00 lørdag morgen kørte vi med trailer fra Silkeborg mod Helgenæs, og vi var ret spændte. Vejrudsigten meldte overskyet 6 – 10 m/s med vind fra Vest – syd/vest. Helt perfekt med vind fra vest.
Vi mødtes med bil 2 på P-plads lige som man kommer til halvøen nær Olaf Ryes Skanse.
Helgenæs er speciel på den måde, at man kan ro en 21 km tur og næsten komme tilbage til udgangspunktet uden at skulle ro tur/retur. Vi kikkede på bugten mod Vest og gik de ca. 600 m. mod Øst, hvor der var en flok havkajakker, som havde kurs mod Ebeltoft. Det så smukt ud.
Mogens havde i forvejen meldt ud, at livet generelt skal være behageligt, og han havde derfor ikke lyst til at kaste sig ud i bølgerne. Keld var betænkelig og sammen med Jens valgte han at tage turen på østsiden.
Preben sagde – at det var nu vi har chancen for at prøve bølgerne af. Vandet er varmt og vi vil blive skyllet i land, hvis vi kæntrer og ikke har mulighed for redning. Værre er det ikke.
Vi blev kørt lidt længere mod syd i Begtrup Vig – Århus bugt, hvor vejen deler sig og bilerne blev kørt med øst-folkene.
Det var meget svært at få kajakkerne inkl. pagajførerne ud i vandet. Vi hjalp hinanden med at holde kajakken – kun Stewart bakkede ud og klarede skærene, ligesom Preben, det gode rutinerede menneske han er, var sidste mand på vandet. Vi var et par stykker, der røg i vandet med det samme – så var det ligesom overstået!
Det tog lidt tid hvor vi lå for svaj længe. Men da alle var på vandet roede vi et stykke ud, for at komme fri af modbølgerne, ligesom der var en del fiskenet i bugten. Det var tought, og der var større bølger end lige set fra kysten, men det var også hylende skægt. Vi fik godt styr på teknikken, og det gik fint til frokostpause. Det havde været svært at følges ad. Vi havde kun roet godt 3,5 km, og klokken var allerede 12.30. Evins fine pagaj tålte ikke kraften i tagene, men han havde heldigvis to pagajer med.
Nu ventede vestsiden mod Sletterhage Fyr, hvor der var mere sidevind, og bølgerne så voldsomme ud. Måske var det blæst lidt op? Det var svært at bedømme. Efter en hyggelig pause med depoterne fyldt op og aftale om tegn for retræte + at følges mere ad, begav vi os igen ud i det frådende element.
Vi øjnede snart Sletterhage fyr, og selv om der skulle arbejdes, kom vi dog nærmere. Man vender sig til bølgerne, og der blev arbejdet med pagajerne. Stewart havde enormt overskud og fotograferede og kredsede rundt og holdt godt øje med os alle.
Ca. 1,5 km før Fyret røg Bent sørme i vandet. Tidligere var Charlotte reddet op af Preben og havde fået uanede nye kræfter. Sønnen Carl var super sej og havde fuldstændig styr på bølgerne under hele turen. Bent blev reddet af Preben, men røg desværre igen i vandet og Stewart tog over. Nu var de desværre drevet så langt ind mod land, at de måtte opgive og gå i land. Evin blev kaldt ind og måtte stå af ligesom Charlotte, der nok tog sigte med for snævert et sving uden om Fyret. Hun væltede rundt i brændingen. Sønnen Carl valgte at følge sin mor ind under fuld kontrol. Tilbage var jeg så, og jeg indrømmer gerne, at med stærke kræfter som Preben og Stewarts, var jeg kyllingen, der afstod fra at hjælpe med redningen. Jeg gik forholdsvis langt ud mod vest, for at komme rundt om fyret med vinden i ryggen. Da jeg drejede ind mod østsiden svømmede et Marsvin op på siden af kajakken - det var helt fantastisk, selv om jeg på daværende tidspunkt, ikke havde overskud til at juble. Jeg gik i land ca. 300 m fra fyret, hvor det var muligt at hoppe ud i forholdsvis roligt vand og løfte min kajak over stenene.
To piger fra Ebeltoft kajakklub kom forbi og tilbød kaffe og Twix – de vidste godt hvilke udfordringer jeg/vi havde været igennem. De fulgte med tilbage til fyret og sikrede sig, at alle var på land i god behold, før de drog hjemad – herligt med sådan hjælpsomhed.
Preben rundede fyret og kom sammen med Carl hele turen igennem uden at kæntre.
Klokken var 16. og p.g.a tiden, trætheden, vinden var der ikke flertal for at fortsætte. Der kom tørt tøj på og kiks, mad og cacao blev fortæret. Skønt med en salgsvogn ved fyret. Øst holdet kom med biler og trailer og vi fik hørt at både Keld og Mogens havde rundet fyret og var kæntret. Jens havde klaret turen uden våde sokker – tror jeg nok.
Tak for en herlig tur. Jeg kan kun anbefale, at man som havkajakroer prøver bølger – som Jan siger – de er stærkt vanedannende.
Vi evaluerede turen, og generelt skal vi være gode til at følges ad og hjælpe hinanden.
Det var en tur, som jeg nødig ville være foruden – tak til jer alle for en fantastisk oplevelse.
Asta.